Flagermus aften på Randers Naturcenter

Onsdag 31/8 kl. 19- ca. 21.30

Denne aften handler om danske flagermus – et utroligt spændende flyvende dansk pattedyr.

Sammen med biolog Lars Bøgh fra Naturhistorisk Museum i Århus går vi på ”jagt” efter flagermus i naturen omkring Naturcenteret. Vi bruger flagermusenes højfrekvente lyde til at lokalisere hvor de er og hvilke arter der er tale om. Naturcenteret har mange batdetektorer, som deltagerne kan låne, så man efter kort instruktion selv kan gå på ekspedition i området. En aften velegnet for større børn og voksne med interesse for de mere skjulte naturfænomener i Danmark.

Mødested: Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, Randers NV.

Medbring: Varm påklædning, gerne en lommelygte

Arrangør: Randers Naturcenter Tlf. 86 43 25 37