Store Gudenådag – Danmarks længste oplevelse

Lørdag 20/8 kl.10-14

Randers Naturcenter vil for 3. gang afholde Store Gudenådag og har i samarbejde med lokale foreninger arrangeret en herlig familiedag med muligheder for aktive oplevelser til hele familien. Der vil være et særligt fokus på sejlads og alt disponibelt mandskab sættes i bådene på stedet – så kom og vær med og få en helt anderledes oplevelse af Gudenåen, når naturen ses fra søsiden. Billetter til sejlads med de forskellige bådtyper kan gratis afhentes på Naturcenteret på selve dagen efter ”først til mølle princippet”.

For landkrabberne er der på landjorden mulighed for at høre meget mere om fiskeri og fangstmuligheder hos den lokale fluefiskerklub og i det Historiske Værksted kan man få smagsprøver tilberedt på bedste ”stenalder-manér”. Randers Naturklub vil være klar med aktiviteter for de mindre børn ved Naturcenterets sø og derudover kan man selvfølgelig købe en kop kaffe/kage i dagens ”Flodcafé”.

Mødested: Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, Randers NV.

Medbring: Udetøj og gerne en madkurv. Tænk især over påklædning, hvis du gerne vil med i kano eller kajak!.

Arrangør:Randers Naturcenter, Historisk Værksted, Natur og Ungdom, Randers afdelingen, Fluefiskerklubben i Randers, Sportsfiskerklubben i Randers, Fjordfolket Naturpark Randers Fjord, Randers kommune.