Naturcenteret flytter til byen i festugen

Fra fredag 12/8 til og med lørdag 20/8

Naturcenteret i byen

Randers FESTUGE afvikles i uge 33, dog startende allerede i weekenden i uge 32. Naturcenteret flytter til byen med et hav af aktiviteter, alle forankret på Kirketorvet ved Sct. Mortens Kirke. En kæmpe lavo er opsat og skaber den rette friluftsstemning - lige i hjertet af den gamle bymidte.

Alle 9 dage vil der være aktiviteter på pladsen og Naturcenteret samarbejder med mange forskellige, f.eks. Sct. Mortens Kirke, Randers Musikskole, friluftsorganisationer og mange flere. Følg med i medierne og se det endelige program, f.eks. på www.randersfestuge.dk.