Magi på Naturcenteret

Lørdag 14/10 kl 10-14

Storsalen på Naturcenteret

Kom med til en fortryllende dag, fyldt med hekse, troldmænd og magi, når Naturcenteret forvandles og vi lader mystikken og magien flyde ud i alle kroge!

En magisk dag hvor du kan glacere æbler og afprøve dine færdigheder indenfor racerkost snedkeri, tryllestav mageri og eliksir bryggeri og hvis du er en af de modige kan du besøge den Forbudte Skov, men træd varsomt, mørke væsner kan gemme sig i skyggerne!

De gæve hekse har været forbi Kandisbaronens kælder og fyldt hatte og lommer med godter og søde sager, som kan nydes i Storsalen imens du læser de seneste nyheder i Profettidende og venter på futskolopender suppen, krydret med doxytålakrids, serveres af Dumbledores yngre og ikke helt så kendte lille bror som er klar kl. 12.00.

Vi gør opmærksom på at færden på Naturcenteret denne dag, er på eget ansvar da eliksire kan ende i en epidemi af dansende fødder, vilde væsner kan forvilde sig ind på området og futskolopenderne kan springe fra suppegryden og de er vilde med dansende fødder!

Medbring: Tøj efter vejret, udklædning og evt. madpakke.