Åbne lørdage

Udvalgte lørdage fra den 6. april til den 19. oktober 2024 kl. 10.00-14.00

  • Målgruppe For alle
  • Måned April, Maj, Juni, August, September og Oktober

På alle disse lørdage er Naturcenteret bemandet af frivillige kræfter, som sørger for at gæster kan bruge stedets faciliteter.

Der vil være adgang til Naturcenterets huse og der vil være udlån af grej som fiskenet, lupglas, spande mv, så man kan gå på jagt i søen efter smådyr.  Man kan også tænde bål og grille medbragt mad eller købe et ”pandekage-kit” for 30 kr.

På alle åbne lørdage er der udlån af Naturcenterets Christianiacykler, hvor der i hvert lad kan sidde fire mindre børn – cykelhjelme lånes med. Der er mulighed for at låne kikkert, kort og fuglebog og tage på naturekspedition i området omkring Naturcenteret.

Der vil være opstillet forskellige natur-lege til fri afbenyttelse og endvidere vil der være sæsonbestemte aktiviteter, der er skiltet med ved indgangen.

Kig derfor gerne forbi med dine venner, naboer, børn, forældre, svigerforældre, bedsteforældre og alle andre til en hyggelig og aktiv grøn dag udendørs. Grupper er også velkomne.

Mødested: Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV.

Medbring: Gerne madkurv og evt. pandekagedej eller andet som kan tilberedes på bål.

Arrangør: Randers Naturcenter FRI – den frivillige gruppe på Randers Naturcenter. Yderligere information på Tlf. 89 15 47 48

Datoer

Naturcentret holder åbent på følgende lørdage:

April: Den 6., 13., 20. og 27. ,april

Maj: Den 11., 18. og 25. maj

Juni: Den 1., 8., 22. og 29. juni

August: Den 3., 10., 17., 24. og 31. august

September: Den 7., 14, 21. og 28. september

Oktober: Den 5., 12. og 19. oktober.