Insekter og smådyr på land

Gå på minisafari med de mindste børn efter smådyr og insekter på land, der er masser af forskellige dyr at finde.

Gå på minisafari med de mindste børn efter smådyr og insekter på land. I Udelivshuset kan I finde lupglas og bestemmelsestavler, der kan hjælpe jer med at finde ud af, hvad I har fundet.

Under sten og træstubbe myldrer det med liv. Her kan I finde insekter, snegle, regnorme og andre smådyr såsom bænkebidere og skolopendre.

Vær nysgerrig sammen med børnene og snak med dem om hvor dyrene bor, er der mørkt, fugtigt, tørt, lys osv.

  • Hvorfor bor dyrene der?
  • Har dyrene ben, hvis ja, hvor mange?
  • Hvordan bevæger dyrene sig?
  • Hvad spiser dyrene?
  • Hvordan formerer de sig?
  • Hvilke fjender har de?