Lån krible krable-kasser

Naturvejlederforeningen og Nordea Fonden er bagmænd, inspiratorer og sponsor for udlån af grej til familier eller grupper i Randers-området.

Udlån af krible krable-kasser med masser af spændende indhold - særligt til institutioner, dagplejegrupper, vuggestuer eller de mindste skoleklasser

Vi har fra Krible krable projektet (Naturvejlederforeningen i Danmark) fået stillet flere udlåns kasser med krible krable grej til rådighed til dagtilbud, indskoling mv fra Randers kommune – målgruppen er børn 3-8 år.

Vi tilbyder nu 3 kasser til 14 dages gratis udlån – de to er med tema: krible krable på land og den tredje er med tema: krible krable i vand.

Kasserne udlånes året rundt. I en kasse er grej til ca 20 børn, er der tale om en større gruppe eller en hel institution kan man godt låne 2 kasser af gangen.

Der lægges op til mange timers undersøgelser, opdagelser af smådyr og andet liv på land og vand.

Der er et kompendium med gode ideer.

Alle kasser kan enkeltvis være i en alm. bil, men for en sikkerheds skyld er der her sat størrelse på kasserne. Se billederne til højre.

En kasse kan bookes via Randers Naturcenter og kan reserveres for max 2 uger af gangen. Kassen afhentes tidligst første mandag i perioden og afleveres tilbage senest fredag i reserverede periode.

OGSÅ udlån af Krible Krable rygsæk til familier og enkeltpersoner, rygsækken kan reserveres for max 2 uger af gangen. Rygsækken afhentes tidligst første mandag i perioden og afleveres tilbage senest fredag i reserverede periode.

Nyttige LINKS 

Krible Krable Plancher A3 Land og Vand

Krible Krable Plancher A4 Land

Krible Krable Plancher A4 Vand

Krible Krable Plancher A4 Land (sort og hvid)

Krible Krable Plancher A4 Vand (sort og hvid)