Bier og deres verden

Biavler for en dag - vær med og oplev biernes fantastiske liv

Besøg vores nyindrettede bigård med en rigtig biavler og få et indblik i biernes forunderlige verden. I får lov til at kigge ned i vores bistader og se, hvordan bierne arbejder. Der kobles anden viden på, som er tilpasset deltagernes aldersgruppe.

Hvordan laver bierne honning?

Kan man røre ved en bi?

Hvordan smager frisk honning?

Det og meget mere kan I få svar på. Der er et maks. antal på denne aktivitet - maks. én klasse pr. gang eller ca. 25 børn fra en daginstitution/anden gruppe.

Alle deltagere udstyres med rigtige bidragter, så de ligner en ægte biavlere. Bemærk, at kun overkroppen er dækket af vores dragter. Medbring derfor til hver elev gummistøvler/lukket fodtøj, lange bukser og strømper.

Aldersgruppe: Fra 6 år

Varighed: Ca. 2 timer

Årstid: Uge 20-36