Naturlege

Fra d. 1. april til d. 30. oktober kl. 10:00-15:00 efter aftale

Naturlege

Tag konkurrencen op med hinanden og prøv at udfordre vennerne i forskellige konkurrencer – der kan kastes med gummistøvler efter mål, med ringe til ringspil, eller der kan slås søm i træblokke – Hr. Jensen og Hr. Nielsen kan "slå om kap".

Naturcenteret råder over flere forskellige lege, der efter aftale kan sættes frem, så der kan dystes i de forskellige discipliner.

Derefter kan man som gruppe hygge sig sammen over den medbragte mad eller en kaffetår. Man kan også nyde naturen, se på de besøgende børn eller Naturcenterets dyrehold.

Naturcenteret ligger naturskønt ved Gudenåen, og der er stor gratis P-plads lige uden for døren.

Varighed: 1-2 timer (men afhængig af konkurrencementalitet)

Naturcenteret er et kørestolsvenligt område og med eget handicaptoilet.

Tilmelding

Tilmelding kan ske på telefon 8643 2537 eller mail naturcenter@randers.dk.

Der opfordres til at tage kontakt i god tid inden arrangementets afvikling.

Gratis for Randers kommunes borgere og institutioner

I skal selv sørge for transport til Naturcenteret.

Randers Naturcenter
Gudenåvej 20
8920 Randers NV