Naturtur ved Naturcenteret og Gudenåen

Hele året kl. 10:00-15:00 efter aftale

Ældre på Naturcenteret

Randers Naturcenter ligger ganske tæt ved Gudenåen – og alligevel tæt på Randers midtby. Der kan køres til døren og stor gratis P-plads er tilgængelig.

Tag på tur med en af Naturcenterets naturvejledere og hør lidt om naturen netop nu – kig ud over Gudenåengene fra et af fugletårnene og kom tæt på rørskoven ved en kort tur i Gudenåparken.

Varighed maks. en time – ikke lang i kilometer, men rig på oplevelser.

Stier omkring Naturcenteret er let tilgængelige for kørestole, og der er også adgang til fugletårn ad kørestolsrampe.

En naturtur som denne kan med fordel arrangeres sammen med et af Naturcenterets øvrige tilbud.

I vinterhalvåret kan I evt. låne et lokale og drikke den medbragte kaffe.

Naturcenteret er et kørestolsvenligt område og med eget handicaptoilet.

Tilmelding

Tilmelding kan ske på telefon 8643 2537 eller mail naturcenter@randers.dk.

Der opfordres til at tage kontakt i god tid inden arrangementets afvikling.

Gratis for Randers kommunes borgere og institutioner

I skal selv sørge for transport til Naturcenteret.

Randers Naturcenter
Gudenåvej 20
8920 Randers NV