Rundvisning ved Naturcenterets dyr

Hele året kl. 10:00-15:00 efter aftale

Ged

Randers Naturcenter har forskellige dyr på stedet – både levende og udstoppede. Det kan være en glæde at møde de levende dyr, klappe geder, kaniner, se på de forskellige høns eller hilse på mere eksotiske dyr som skægagamer, klokkefrøer eller firben.

Naturcenteret har også en samling af mange udstoppede dyr og her kan man få en snak om de vilde dyr i Danmark og se på havens fugle, de dyr der er jagt på eller lign.

Naturcenterets formidlere kan hyres til en sådan rundvisning, og det tager ca. 45 min. I vinterhalvåret kan grupper reservere et lokale til at spise frokost eller drikke en medbragt tår kaffe.

Der kan ved samme lejlighed også fortælles om Naturcenterets generelle tilbud.

Naturcenteret er et kørestolsvenligt område og med eget handicaptoilet.

Tilmelding

Tilmelding kan ske på telefon 8643 2537 eller mail naturcenter@randers.dk.

Der opfordres til at tage kontakt i god tid inden arrangementets afvikling.

Gratis for Randers kommunes borgere og institutioner

I skal selv sørge for transport til Naturcenteret.

Randers Naturcenter
Gudenåvej 20
8920 Randers NV