Sejlads på Gudenåen

Fra 1. maj til 30. september efter aftale

Ældre på sejltur

Randers Naturcenter tilbyder sejlture med deres både "Isfuglen" og "Guldsmeden". Begge både er indrettet handicapvenligt og kan f.eks. medtage borgere i egen kørestol. Man går eller kører ud i bådene fra den lille havn ved Randers Naturcenter.

Der kan være 14 gæster pr. bådafgang, dog tæller en borgere med kørestol for to pladser pga. stolens vægt.

Grupper kan bestille sejladsture i dagtimerne på hverdage og tag med på tur på Gudenåen og få lidt "vind i håret".

Naturcenterets skippere har stor erfaring med sejlads for ældre og gangbesværede, og der tages altid højde for vejr og vind. Husk gerne en vindtæt jakke eller et tæppe, også på en sommerdag. Varighed ca. 45 min. pr. tur eller efter aftale.

En sejltur kan med fordel arrangeres sammen med et af Naturcenterets øvrige tilbud.

Naturcenteret er et kørestolsvenligt område og med eget handicaptoilet.

Tilmelding

Tilmelding kan ske på telefon 8643 2537 eller mail naturcenter@randers.dk.

Der opfordres til at tage kontakt i god tid inden arrangementets afvikling.

Gratis for Randers kommunes borgere og institutioner

I skal selv sørge for transport til Naturcenteret.

Randers Naturcenter
Gudenåvej 20
8920 Randers NV