Familier

Familien er en vigtig målgruppe på Randers Naturcenter og der afholdes mange familiearrangementer.

Familier er meget velkomne på Naturcenteret og udgør den store deltagergruppe ved de fleste af vores offentlige arrangementer, som typisk foregår lørdage eller aftener.

Hvert år udgives en naturtursfolder for Randers kommune, hvor alle arrangementer er omtalt.

Via nedenstående link kan du finde de arrangementer, der henvender sig til familier.

Krible krable boksen

Er du også vild med krible krable-dyr? Det er vi på Naturcenteret, og derfor har vi med hjælp af Nordea fonden og Krible krable, fået opsat krible krable boksen.

Krible krable boksen er fyldt med grej, så du og din familie kan gå på krible krable jagt både til vands og til lands. Grejet kan lånes med på tur i området eller I kan tage det med hjem. Grejet må lånes i op til en uge.

Der er fire rum i krible krable boksen, hvert rum har sit eget tema, så der er noget for enhver krible krable-smag.

1. Tag på fisketur!
Skabet indeholder: 2 fiskestænger, 2 hjul, kroge, snøre, 1 net, 1 spand, 1 skovl, 1 kølle, 2 bestemmelses nøgler og en manual.

2. Krible krable-jagt i vand!
Skabet indeholder: 2 net, 2 hvide bakker, 2 akvarier, 2 skeer, 2 lupglas, 2 bestemmelses nøgler og en manual.

3. Krible krable-jagt på land!
Skabet indeholder: 3 terrarier, 2 skeer, 2 lupglas, 2 bestemmelses nøgler og en manual.

4. Scienceforsøg! Er bænkebidere kloge?
Skabet indeholder: 2 hvide bakker, 2 terrarier, 2 skeer, 6 petriskåle, 2 lupglas og en manual.

Sådan lånes grejet

Bestem dig for, om det er grej fra skab 1, 2, 3 eller 4, du vil låne.

Ring til: 30 31 54 72

Hør telefonsvareren, hvor koden til det skab, du har valgt, vil blive udleveret.

Tast den 4 cifrede kode på det display, der er på skabet.

Skabet åbner sig automatisk.

GOD FORNØJELSE!