For virksomheder og private

Tag med arbejdspladsen ud i naturen og nyd de dejlige omgivelser på Randers Naturcenter.

Personalearrangementer

At arbejde sammen med dine kollegaer på nye måder, i nye rammer. Det er sjovt og befriende at grine sammen og få fælles oplevelser - naturen er et godt udgangspunkt for dette.

Kurser for personalegrupper kan både handle om samarbejde og fællesskab eller om naturens "tips og tricks" til brug i den pædagogiske verden.

Vi har en del erfaring med forskellige natur-pædagogiske og samarbejdskurser for flere forskellige erhvervsgrupper. Vi planlægger gerne et arrangement i dagtimerne eller en aften for Jeres personalegruppe - emner efter Jeres ønsker og behov.

Der kan være tale om alt fra deciderede faglige kurser med nye ideer til arbejdet med naturviden og forståelse - til mere sociale arrangementer, hvor fællesskabet omkring aktiviteter som f.eks. bålmad og samarbejdslege i det grønne er det vigtige element.

Udlejning af lokaler

De store undervisningslokaler kan lejes af grupper der ønsker at afholde arrangementer på stedet.

Der er differentieret prispolitik efter hvad lokalet skal anvendes til. Læs mere om brugerbetaling på Naturcenteret

Kommunens foreninger, der opfylder Oplysningsforbundets regler om lån af kommunale lokaler, kan - hvis det er et arrangement med et væsentligt grønt indhold - gratis låne et lokale. Det kan dog ikke lade sig gøre at bruge lokalerne som klub/mødested - der er nærmere tale om et "Grønt Forsamlingshus", som kan bruges ved mere specielle lejligheder.