Den Digitale Naturvejleder

I en tid hvor alting er vendt på hovedet, kommer nu, den Digitale-Naturvejleder! Du kan altså nu, booke os til en introduktion eller et forløb, men hvor vi sidder med over GoogleMeet og herigennem på bedste vis kommer ”hjem” til jer!

Der findes to udgaver af den Digitale Naturvejleder:

1) Indflyvning:

Vi introducere jer til et emne, vi fortæller og i kan stille spørgsmål. Der vil ikke være nogen øvelser eller opgaver.

2) Forløb:

Vi introducere jer til et emne og har forberedt øvelser og små opgaver. Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt, at eleverne har adgang til noget grej, dog noget i vil kunne finde hjemme.

 

Foreløbige Emner

Som indflyvning og forløb. 4.-9. klasse.

Hvad er sten og hvor kommer de egentlig fra? Høre mere om det når vi springer ind i det geologiske kredsløb og boltre os i magmatiske-, metamorfe- og sedimentære bjergarter.

Ved forløb:

Eleverne skal have mulighed for at samle cirka 5 forskellige sten under forløbet, dette kan også gøres på forhånd. hvis eleverne har adgang til en lup vil det være super, men det er ikke nødvendigt.

Som indflyvning. 2.-9. klasse.

Høre om det spændende projekt Tidsrejsen, som starter for 23 millioner år siden, bevæger sig igennem varmeperioden Eem, vores sidste istid, besøger forhistorisk og historiske tid og ender helt ude i fremtiden.

Vi dykker ned i de 6 tidsperioder og i høre mere om hvilke muligheder projektet giver jer.

 

Som introduktion og forløb. 0.-6. klasse.

Hvorfor er det lige, at det der biodiversitet er så vigtigt og hvad betyder det egentlig? vi ser på det store billede og får en forståelse af hvorfor biodiversiteten er vigtig.

Ved forløb:

Vi indfanger dyr og finder ud af om de alle sammen bare er insekter eller om der måske er noget andet?

Eleverne skal bruge en lukket beholder til at have dyr i, fx en plastic skål fra køkkenet, en spiseske og mulighed for at gå ud og finde smådyr.

 

Som indflyvning og forløb. 1.-5. klasse.

Vi hører mere om vandets 3 tilstandsformer og lærer om fordampning, fortætning, nedbør og afstrømning i vandets kredsløb og hvordan vi selv indgår i kredsløbet.

Ved forløb:

Eleverne skal have adgang til 1 glas sten, 1 glas småsten, 1 glas sand, 1 stort glas jord, en lille plante (evt mælkebøtte med rod) og en gennemsigtig lukket beholder. Samt figur som tilsendes på forhånd, skal være printet.

 

 

Som indflyvning og forløb. 6.-9. klasse.

Hvad er fotosyntese egentlig for noget, hvem laver det og hvorfor gør de det?

Ved forløb:

Eleverne skal bruge en lukket, gennemsigtig beholder, vand og et blad. figurer som tilsendes på forhånd skal helst være printet.

 

Det er ikke muligt for os at angive varighed af de forskellige indflyvninger og forløb, da dette afhænger af klassetrin og individuelle ønsker, som vi fastslå ved booking:)