Bål og ild-aktiviteter

Tema. f.eks.: bålmad med forskellige retter og tilberedningsmetoder, spis naturens planter og brug dem i bålmaden, hjemkundskab på en ny måde

Klassetrin: 4.-7. klasse

Fag: Primært: Madkundskab, Sekundært: Natur/Teknologi og historie

Primært kompetenceområde: Fødevarebevidsthed og madlavning

Kompetencemål: Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed

Varighed: 2-3 timer

Hvornår: Hele året

Ved ankomst til Naturcenteret får I udleveret det nødvendige grej og anvist hvilken/hvilke bålsteder, I har til rådighed. Arbejdet organiseres, så alle elever er i arbejde – der skal hentes brænde, laves bål, evt. indsamles urter/planter til madlavningen og de medbragte fødevarer gøres klar til tilberedning.

Grej til udlån

Vi udlåner til brug på Naturcenteret:

  • Lånekasse med skåle, spækbrætter, mugs, urteknive, køkkenknive, sporks, piskeris, grydeskeer.
  • Mugs er en form for plast-kopper man kan spise suppe og gryderetter af, sporks er en kombination af ske, kniv og gaffel i en enhed.
  • Bålriste
  • Gryder i mange størrelser
  • Wokke på ben - kan stå direkte over bålet
  • Store og små pander til pandekager eller brød
  • Små popcornristere på skaft
  • Røgeovne
  • Bålhandsker