Fortælle-træerne ved Randers Naturcenter

Træer og buske fortæller historier - lær mere om de danske træer og buske. Omkring Naturcenterets parkeringsplads er anlagt store højbede med natursten som kant.

Fortælle-træerne ved Randers Naturcenter

I disse bede er der i 2013 plantet 26 forskellige danske arter af træer og buske, som alle har en spændende historie at fortælle. Beplantningen er opdelt i 6 naturtyper.

For hver art er opsat et skilt med artsnavn og et par andre oplysninger og der opsættes også en QRkode, der henviser til de tekster, som findes på denne hjemmeside. På den måde kan man via en almindelig smartphone eller Ipad få masser af informationer om træernes biologi og historie i de grønne områder omkring Randers Naturcenter.