Ordet overdrev var oprindelig betegnelsen for de områder, som lå så langt væk fra centrum af en landsby, at det ikke kunne betale sig at dyrke dem. I stedet gennede man køer, får og andre græsningsdyr derud - ofte sammen med en hyrdedreng, som skulle holde styr på dem.
Efterhånden som befolkningstallet steg og landsbyerne voksede, blev overdrevsarealerne mindre. Navnet skiftede gradvist til at benævne alle ubrugte åbne arealer. De ubrugte arealer var ofte tørre og/eller stenede og med stejle skrænter.
Langs Danmarks 7000 km kyststrækning består jordbunden for det meste af sandede jordtyper. Sandjord er meget tørt, da de store sandkorn er dårlige til at holde på vandet. Derfor er en stor del af arealerne tæt på kystlinjen dårlige til at dyrke korn og blev traditionelt brugt som overdrev. Da vegetationen her skal kunne tåle såvel saltsprøjt fra havet og ofte meget stærk vind, findes der her lidt andre arter end dem, man ser på overdrev lidt længere inde i landet, f.eks. havtorn.