Tilbud til personer med demens og deres pårørende

Udvalgte tirsdage kl. 13.00-15.00

Den første time times er en fælles naturoplevelse, og den efterfølgende time er netværk, snak og en kop kaffe og småkager. Der er lagt op til, at I selv laver kaffen li køkkenet på Naturcentret. Vi har bønner og småkager dertil.

Der vil flere gange være en demenskoordinator/-konsulent til stede til kaffen den sidste time.

Program

Tirsdag den 29. august kl. 13.00-15.00: Vilde med vilje. Vi går en kort tur og snakker om, hvorfor det er vigtigt at være "vilde med vilje" i vores haver og på vores naturområder.

Tirsdag den 12. september kl. 13.00-15.00: Spiselige planter. Vi kigger på de spiselige sensommerplanter og bær og snakker om, hvordan vi kan bruge dem i eget køkken.

Tirsdag den 26. september kl. 13.00-15.00: Gåtur med fuglekig. Vi går i fugletårnet ved naturcenteret og kigger ud over engsøerne – er der nogle fugle på træk, vi kan se med vores kikkerter?

Tirsdag den 10. oktober kl. 13.00-15.00: Suppe over bål. Vi slutter sæsonen af med den traditionelle suppe, som vi sammen tilbereder over bål.

Tilmelding

I skal tilmelde jer hvert arrangement senest dagen før til demenskonsulent Jette Baagøe på mail jette.baagoe@randers.dk eller sms til telefon 29 37 21 25.