Kommer i som hjemmepassere eller hjemmeskolere kan i også sagtens booket et forløb med en Naturvejleder. Vores forløb er designet til grupper af børn, der er på samme faglige niveau. Dette giver følgende krav til jer hvis i vil booke et forløb med Naturvejleder:
- Eleverne skal være samme målgruppe, fx 4-6 årige, 0-1. klasse, 3-4. klasse, eller 5-6. klasse.
- Minimum 15 elever.
- 1-4 voksne deltager aktivt i forløbet og hjælper alle elever.
- Eleverne skal kunne arbejde i grupper, typisk opdeles elever i 5 grupper.
- Mindre og større søskende er andet sted på Naturcenteret, ikke på sidelinjen, da dette forstyrrer.
I kan se vores tilbud under naturvejledning for dagtilbud og skoler.
I er altid velkomme til at være på Naturcenteret på egen hånd, men skal man være sikker på der er plads, er det vigtigt at kontakte os på forhånd. Få dage i løbet af året er Naturcenteret helt booket op og der vil ikke være mulighed for at opholde sig på arealet, dette er oftest i forbindelse med nogle af vores store arrangementer. Ønsker man at låne grej på Naturcenteret skal dette ligeledes bookes på forhånd.
For booking, kontakt da Naturcenteret på naturcenter@randers.dk