Magi på Naturcenteret!

Lørdag den 12. oktober kl. 10 - 14

Kom med til en fortryllende dag, fyldt med hekse, troldmænd og magi, når Naturcenteret forvandles og vi lader mystikken og magien flyde ud i alle kroge!

Du kan brygge din egen eliksir, snitte og dekorere din egen personlige tryllestav eller hvad med at trylle en grankogle om til en ugle (vi kan ikke garantere om det bliver en sneugle eller en hornugle). Find dit kollegie og nyd et glas smør-øl i storsalen med et kandiseret æble, en tryllestav af karamel eller måske et bålstegt æble, du selv har kredset om.

Kl. 12.30 serveres futskolopendergryde, med hipogrifbylder; suppen har simret hele formiddagen og er rigtig lækker!

Er du en af de modige kan du besøge den forbudte skov, MEN PAS PÅ! Det er ikke til at vide hvad eller hvem, der gemmer sig i tågen.

Naturcenteret gør opmærksom på, at vi frasiger os alt ansvar, hvis dit barn skulle komme hjem med en hale eller en ekstra tå.  Vi ser gerne, at I medbringer navlefnuller til naturcenterets samling og toiletter vil selvfølgelig være udstyret med badeænder og profettidende!

Mødested: Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, Randers NV.

Medbring: Udetøj og gerne magisk udklædning.

Arrangør: Randers Naturcenter Tlf. 86 43 25 37