Dansk navn: Bøg
Latinsk navn: Fagus sylvatica
Type: Løvtræ
Typisk voksested: Skov
Bøgen er Danmarks mest almindelige løvtræ. Siden 1800-tallet har den endda haft status som nationaltræ.
Bøgen er et udpræget skyggetræ. Det vil sige at det både tåler og giver skygge. Bøgen har en meget tæt krone, og den roterer bladene, så de hver især modtager mest muligt lys. Derved kan bøgetræet opfange op mod 98 % af dagslyset på det areal, som kronen dækker. Dette udkonkurrerer de fleste andre buske og træer, hvilket er grunden til bøgens store udbredelse.
Fra bøgestav til bogstav
Før indførslen af det latinske alfabet, som vi bruger i dag, brugte man i Norden runealfabetet som skriftsprog. Runerne var særligt velegnede til at blive skåret (ristet) ind i sten eller træstave. Bøgetræ har en meget ensartet og regelmæssig opbygning og er derfor særligt velegnet til runeristning.
Sproget man anvendte dengang kaldes i dag for oldnordisk, da det menes, at være en fælles stamfader til de 3 skandinaviske sprog. Det oldnordiske ord for bøg var bók, hvilket også er oprindelsen for det moderne ord bog. Således har ordet bogstav (oprindeligt bókstav) oprindeligt angivet den bøgestav, som runerne var ristet i.
Da skikken med at skrive med det latinske alfabet på pergament senere kom til Danmark sydfra, beholdt man ordet bókstav, men betydningen skiftede til den, vi kender i dag: Et skrifttegn fra alfabetet.
Oldensvin
Ordet olden er en fællesbetegnelse for både Bøgens og Egens frugter (frø). Bøgens frø er en aflang trekantet nød, som kaldes bog. 1-3 af disse nødder sidder sammen i en kapsel, som åbner sig, når nødderne er modne i det tidlige efterår.
Hvert 5.-7. år sætter bøgen særligt mange frø, og året kaldes derfor et oldenår. I gamle dage drev bønderne deres grise ud i skoven for, at de kunne æde disse olden. Det blev efterhånden så vigtig en indtægtskilde for landbruget, at skovenes værdi en overgang blev opgjort i antal svin, man kunde sende på olden, altså hvor mange der kunne leve i skoven af at spise olden.
I starten var grisene gavnlige for skovens udvikling. De rodede op i jorden, så frøene bedre kunne spire. Men efterhånden blev svineholdet i skoven så intensivt, at grisene åd næsten al den olden, som træerne producerede, og skadede unge træer ved at rode dem op af jorden. Det var en af de væsentlige årsager til at skovarealet i Danmark i 1805 var nede under 5 %. Derfor blev det i 1805 forbudt at sende svin på olden.