Vortebirk

Viden om Vortebirk

Dansk navn: Vortebirk

Latinsk navn: Betula pendula                            

Type: Løvtræ

Typisk voksested: Skove med tør jordbund

Vortebirken har sit navn fra de hvide vorter som især ses på unge kviste og skud. Vorterne er i virkeligheden små harpiksfyldte blærer. Den er ligesom dunbirken et udpræget pionertræ. Pionertræ betyder at træet er særligt velegnet til at etablere sig på en bark mark. Vortebirken sætter lige så mange frø som dunbirken, og de spredes også langt omkring med vinden. Dog er vortebirk lidt mere kræsen end dunbirk med hensyn til jordbund - den vil helst spire på tørre og sandede arealer.

Piskeris

Navnet på det kendte køkkenredskab kommer af at man i gamle dage brugte birkeris (små birkekviste) til fx at piske fløden til flødeskum. Birkeris havde dog også en langt mindre fornøjelig anvendelse. Man brugte nemlig kvistene til at piske både uvorne skolebørn og forbrydere, idet man mente at man herved kunne rense deres sjæle for urenheder, på samme måde som en kost af birkeris kunne feje skidt ud af stuerne. Det fortælles at den danske kong Christian V engang var på besøg i Ribe, og imponeret spurgte rektoren fra byens latinskole om hvordan han fik held med at uddanne så mange dygtige og lærde mænd. Rektoren svarede ham således: "Her er en smuk birkeskov ikke langt fra Ribe, den gør gode disciple!".  Dermed mente rektoren at hård disciplin håndhævet med pisk af birkeris var latinskolens opskrift på en god uddannelse.

Vi kender også birkerisene fra den gamle tradition med fastelavnsris. Denne tradition kommer af overtroen om at den livs- og vækstkraft der er i birkekvistenes knopper omkring fastelavn, overføres til den, der rises (piskes med riset) på fastelavnsmorgen.

Vortebirk