Vildæble

Dansk navn: Vildæble

Latinsk navn: Malus sylvestris

Type: Stor busk til lille træ

Typisk voksested: Skovbryn og overdrev

Vildæblebuskens gamle navn er skovabild. Den kan under særlige forhold udvikle sig til et egentligt æbletræ, men ses oftest som en stor flerstammet busk. Da den kræver en del lys ses den kun sjældent inde i skovens bevoksninger. Skyggetræer som bøg og ahorn kan skygge busken helt ihjel. Derimod ses den ofte i skovbrynene, hvor den er en yndet foderproducent til rådyr og andre planteædere.

Det sure med det søde

Vildæblebuskens frugter er små sure æbler, som synes meget langt fra de store søde æbler, vi kender fra havens æbletræer. Men de æbler vi spiser er faktisk nært beslægtede med den vilde slags.

Siden oldtiden har man avlet på æbletræer og derved forædlet dem. Når man forædler en plante, betyder det, at man planter et stort antal moderplanter, og når de er voksne nok til at give frugt, vælger man dem ud, som har de egenskaber, man eftersøger. Disse planter beholder man og formerer dem, hvorimod de fravalgte planter graves op eller fældes.

I æblets tilfælde valgte man kun de træer ud, som havde de største og sødeste æbler. Disse træer formerede man så til næste generation, hvorefter man kunne gentage udvælgelsesprocessen. Dermed får man ensporet træets eller buskens arvemateriale hen imod kun at producere store søde æbler.

For at kunne få lige præcis den æblesort man bedst kan lide, bruger man podning, når man formerer planten. Ved podning skærer man en lille podekvist af modertræet, som herefter sættes fast i et snit i barken på stammen fra f.eks. en vildæblebusk. Derved vokser podekvisten og værtstræet sammen, og man får et æbletræ med store søde æbler med et livs- og vækstkraftigt rodnet fra vildæblebusken.