Hassel

Viden om Hassel

Dansk navn: Hassel

Latinsk navn: Corylus avellana

Type: Stor busk

Typisk voksested: Stævningsskove, krat og hegn

Hasselbusken er et skyggetræ. Det vil sige at dens blade giver meget skygge og kun meget lidt lys når igennem ned til skovbunden. Derfor fik den hurtigt stor udbredelse i Danmark efter sidste istid, da den kunne udkonkurrere lystræarterne birk og fyr, ved at skygge dem ihjel. Mennesket har altid været glad for både nøder og træ fra busken, og derfor blev haslen en af de første planter som man fandt på at dyrke ved at plante den tæt på bopladsen. Således blev haslens naturlige store udbredelse suppleret og hasselbusken endnu mere talrig.

Nøddedagen

Hasselnødder har helt siden jæger- og samlerkulturen i stenalderen været et meget vigtigt element i danskernes kost. Nødderne er rige på fedt og kan nemt opbevares hele vinteren uden at blive dårlige. I middelalderen og senere blev de fx en vigtig del af fejringen af julehøjtiden. Man brugte simpelthen hasselnødder, som en slags slik til helt særlige lejligheder. Derfor var de fleste meget optaget af at komme ud og samle nødder om efteråret efter høsten. I landskabslovene fra 1200-tallet (fx Jyske Lov) var plukning reguleret således at man på anden mands jord måtte plukke hvad man kunne fortære på stedet, og højest medtage hvad man kunne have i hånden eller i hatten (om der var regler for hattens størrelse melder historien ingenting om). Når man som pige eller karl på en gård gik ud for at plukke nødder på herremandens jord, blev der ofte lavet en aftale om at halvdelen fik man selv og halvdelen skulle indgå i gårdens husholdning. Alle folkene på gården fik hver en fridag enten sammen eller spredt ud over flere dage, for at komme ud og plukke nødder. Denne dag var en festlig begivenhed som alle så frem til, og det fortælles at mange kærestepar blev dannet blandt hasselbuskens stammer.

Hassel