Dansk navn: Elm
Latinsk navn: Ulmus glabra
Type: Løvtræ
Typisk voksested: Naturskove og stævningsskove
Storbladet Elm var før i tiden et af de mest almindelige træer i det danske landskab. Men desværre har træarten siden 1980'erne været angrebet af elmesyge. Det har slået så mange træer ihjel, at arten har alvorlige problemer med at overleve i Danmark.
Elmen er et af de helt store løvtræer herhjemme og kan blive helt op til 38 m højt, hvis det når at blive gammelt nok.
Bladene er meget næringsrige og blev i gamle dage brugt som vinterfoder (kaldet løvhø) til husdyr som køer og får. For at få træet til at producere så meget løvhø, drev bønderne ofte stævningsdrift på træerne (se teksterne om hassel og stævningsdrift).
Elmesygen
Elmesygen er en svampesygdom, som dræber de inficerede træer. Svampen har ikke noget dansk navn, men hedder Ophiostoma ulmi på latin.
Svampen overføres mellem elmetræerne af flyvende elmebarkbiller, som har svampens sporer på sig, når de gnaver i træet for at få næring. Svampen inficerer så træet gennem de åbne sår, barkbillen har gnavet. Svampen udsender herefter et stof, som dels er giftigt for træet, og dels får træet til at overreagere i sit forsvar mod svampen. Træet sender selv et gummiagtigt stof rundt for at kapsle svampen inde, men får derved desværre også lukket for vandtilførslen til bladene, så de visner. Når en tilstrækkelig stor del af træets krone er visnet, dør træet helt.
Elmebarkbillerne kan ikke komme til at gnave gange, der er store nok til at yngle i, hvis elmetræet er sundt og raskt, men når træet er svækket eller dødt på grund af svampen, flytter barkbillerne ind og yngler. På denne måde får den næste generation af barkbiller svampens sporer på sig og kan sprede sygdommen til det næste træ, som de gnaver i.
Sygdommen har i de sidste 20 år været så udbredt, at elmetræet næsten er forsvundet helt fra Danmark. I starten forsøgte man at begrænse sygdommens udbredelse, men det viste sig at være umuligt. Der er dog stadig enkelte lommer af raske elmetræer rundt om i landet. Derfor er det meget vigtigt, at man ikke transporterer elmetræ (f.eks. som brænde) rundt i landet og dermed spreder sygdommen til lommerne af raske elmetræer.