Almindelig Ene

Navn: Almindelig Ene

Latinsk navn: Juniperus communis

Type: Stor busk

Typisk voksested: Hede og overdrev

Almindelig ene eller enebærbusken, som den er kendt som i folkemunde, er en af de få stedsegrønne buske og træer, vi har i Danmark.

Almindelig enes sylespidse nåle beskytter den mod bid fra græssende dyr, og den kan derfor gro på selv meget hårdt græssede overdrev. Dermed kan den på samme måde som hvidtjørn skærme fremspirende træer, som kan vokse op mellem buskens stammer ude af de græssende dyrs rækkevidde. Men enebærbusken tåler kun meget dårligt skygge, så hvis den er så uheldig at skærme en bøg i sin midte, kan det ende med, at bøgen vokser op og skygger busken ihjel.

Røgelse mod ildelugt og smitsomme sygdomme

I gamle dage havde man ikke de samme muligheder for at komme i bad hver dag, og manglen på kloaker og bortskaffelse af affald gjorde, at folk især i de tætbefolkede byer levede i en evig stank af råddenskab, afføring og svedige kroppe.

Når der så pludselig kom stærkt smitsomme sygdomme som pest, der slog op mod 40 % af befolkningen ihjel, var det nærliggende for datidens læger at koble denne stank sammen med sygdommens smitte. Man kunne ikke se med det blotte øje, hvordan sygdommen spredte sig og mente derfor, at den spredtes med dårlig luft (kaldet miasma).

For at fordrive denne dårlige luft, som hang sammen med den generelle stank, brændte man enebærkviste i røgelseskar og spredte dermed enens parfumerede duft. Vi kender stadig denne tradition fra de katolske kirker, hvor en alterdreng spreder røgelse over de troende for at rense dem. Hvilket ganske givet er kommet af, at stanken fra de mange uvaskede kirkegængere ellers ganske simpelt har været for fæl til at holde ud.

Man har senere fundet ud af, at pest og mange andre smitsomme sygdomme kommer fra bakterier, der trives under de uhumske forhold som lugten kom fra. Enebærbusken og røgen fra den har vist sig at have en anti-septisk (bakteriedræbende) effekt, så middelalderens læger havde altså fat i noget rigtigt, selvom forståelsen af årsagen til plantens effekt viste sig at være forkert.