Mere om Natuglen

Dansk navn: Natugle

Latinsk navn: Strix aluco

Orden: Ugler (Strigiformes)

Kropslængde: 38 cm.

Levested: Europa, Mellemøsten, det vestlige Sibirien, det sydlige Kina og Himalaya samt Nordafrika.

Natuglen er den mest almindelige ugle i Danmark, dog findes den ikke på Bornholm og andre små øer.  Den er en standfugl, men ungerne kan dog flyve nogle få kilometer væk. Natuglen har samme form for tegninger på kroppen som de fleste andre ugler, men natuglen forekommer oftest i en lidt rødbrun farve herhjemme. Natuglebestanden er begyndt at gå fremad i Vestjylland, efter man har sat over 1000 specialbygget redekasser op.

Natuglen er skumrings og nataktiv. Den opholder sig helst i løvskov eller blandet skov. Natuglen lever primært af mus, især markmus, men spiser også gerne padder, insekter og småfugle.

Når natuglen finder en partner, bliver de sammen resten af livet. Natuglen er oprindeligt hulruger, men efterhånden som manglen på naturlige huller til reder blev større, begyndte den at bruge forladte åbne reder og specialbyggede opsatte redekasser. Natuglen er den ugleart der yngler tidligst herhjemme. Den kan finde på at lægge æg allerede i februar, men det er mest normalt at den lægger sine 2-6 æg i marts.

I yngleperioden kan natuglen være ret aggressiv, også over for mennesker. I yngleperioden bør man undgå at forstyrre bedst muligt. Det er primært hunnen der står for at ruge æggene ud, hvilket tager omkring 28-30 dage. Ungerne forlader reden 25-30 dage gamle, inden de kan flyve. I denne periode sidder de på grenene og venter på at forældrene kommer hjem med føde til dem. Ungerne er selvstændige, når de er ca. 3 måneder gamle.