Mosegris (Arvicola amphibius)

Kropslængde: 12-20 cm (dertil kommer en hale på 15-20 cm)

Skulderhøjde: ca. 5 cm

Vægt: 100-275 g

Levetid: Maks. 4 år

Familie: Studsmus (Cricetidae)

Mosegrisen, der ofte også kaldes vandrotte eller jordrotte, er en stor studsmus, der ofte lever ved vand. Her lever den i høj grad af unge skud af planter, der vokser langs bredden, som f.eks. tagrør, dunhammer, lysesiv og sødgræs, samt af urteagtig planter som pileblad og krebseklo. Mosegrise kan dog også leve langt fra vand, og her lever de især af forskellige former for rodknolde som f.eks. kartofler, jordskokker, blomsterløg, rødder af kvikgræs, mælkebøtter og frugttræer. Oven for jorden tager de også frugt og bark fra træer. En sjælden gang imellem tager de også dyrisk føde i form af insekter, snegle og muslinger.

Mosegrisen er forholdsvis almindelig og udbredt i hele Danmark på nær på Lolland, Falster, Bornholm og en del mindre øer. Den er især talrig langs bredden af vandløb og søer samt på græsbevoksede arealer.

Mosegrisen kan være aktiv på alle tider af døgnet, men kommer sjældent op på jordoverfladen i dagtimerne. Den er dog ikke bange for at gå ud i vandet i dagslys, så man har størst chance for at se den ved vandløb og søer.

Mosegrisen laver lange forgrenede gangsystemer (med skud hvis jorden er fast) på samme måde som muldvarpen, og de to arter kan da også til tider benytte hinandens gangsystemer. Mosegrise der lever langt fra vand har typisk et større gangsystem end dem, der lever ved vandløb og søer.

Hunnen er alene om at opfostre ungerne, der fødes i en foret rede i mosegrisens gangsystem. Et kuld består af 4-8 unger, og mosegrisen får 2-4 kuld om året. De tidligste unger kan endda nå selv at få unger, inden året er omme, så et par mosegrise kan hurtigt blive til mange.