Byggeriet 2010-2012

Det har været superspændende at følge byggeprocessen, og mange interesserede har fulgt med. Herunder er samlet en række billeder og små noter, der har fulgt byggeriet hele vejen - fra den første udgravning til indvielse februar 2012.

Randers Naturskole har eksisteret siden 1991 og har siden vokset sig større og større - både hvad angår antal arrangementer og antal gæster. I 2009 var der i alt ca. 26.500 brugere af stedet.

Gennem lang tid har det været et stort ønske om, at bygningsmassen kunne følge med omfanget af naturvejlederaktiviteter, og derfor blev omfattende nybyggeri startet i august 2010.

Byggeriet blev færdigt i januar 2012, hvorefter udeområdet blev reetableret.

Oversigtskort og Naturcenterets nye bygninger

Oversigtskort

Bebygget areal:

Areal -omtrentlig

 

Netto m2

 

Brutto m2

Administration

89

110

Naturskole-hus

121

145

Mini Naturskole-hus

90

110

Science-hus

138

173

Opvarmet areal i alt   

438

538

Stald

65

82

Bådhus v. Havn

32

40

Bygninger ialt

535 m2

660 m2

1. spadestik på Randers Naturcenter

1. spadestik blev foretaget 16/9 2010 af Borgmester Henning Jensen Nyhuus, Randers Kommune og Direktør Anders Skov, Aage V. Jensens Naturfond.

Bygningerne opføres i miljørigtige materialer, og der tages i udformningen hensyn til indkig fra Gudenåen og den bedste placering for naturen på grunden. Bygningerne bygges i træ og svæver på et stort træ plateau pga. faren for oversvømmelse fra Gudenåen. Der nedlægges jordvarme og opsættes solfangere.

Fakta om byggeriet Randers Naturcenter

I perioden august 2010 - november 2011 bygges der nye bygninger til Randers Naturcenter. Projektet omfatter også en mindre havn med mulighed for sejlads med handicapvenlige både.

Byggeriet er resultatet af flere års samarbejde mellem flere forskellige kommunale forvaltninger og er gennemarbejdet gennem lang tid i forhold til indhold, form og økonomi.

Bygherre er Randers kommune - Bygningsafdelingen.

Arkitekt er Inge Saugbjerg - Bygningsafdelingen, Randers kommune.

Billeder fra byggeriet

Her kan du se billeder fra byggeriet. Der er billeder fra det 1. spadestik til møblerne rykkes ind.