En eng er et åbent område, hvor jordbunden er for våd til, at man kan dyrke korn. Men på engen vokser rigtig meget saftigt græs, og derfor er engområder traditionelt blevet brugt til græsning af dyr som køer, får og geder.
På grund af foderets høje kvalitet har engarealer ofte haft et ret højt græsningstryk. Græsningstryk er et mål for, hvor mange dyr der græsser på et areal, og/eller hvor længe de græsser. Arealer med højt græsningstryk (f.eks. græsningsenge) har rigtig mange dyr, der græsser på området i lange perioder af året. Derfor holdes træer og buske ofte helt væk fra arealet. Dyrene spiser simpelthen træernes og buskenes kimplanter, inden de når at vokse op. Hvis græsningstrykket har været konstant over en lang årrække, og græsningsdyrene altid har været samme art, vil der efterhånden udvikle sig en helt særlig engvegetation.
Engen her på Naturcentret har i mange år været græsset af får og geder, og derfor består vegetationen hovedsageligt at et tæt tykt græstæppe. Får vil allerhelst spise urter og blomster og spiser kun græs, når der ikke er andet tilbage. Derfor fremmes græs på bekostning af urter og blomster på denne eng.