Dansk navn: Ahorn
Latinsk navn: Acer pseudoplatanus
Type: Løvtræ
Typisk voksested: Skov
Ahorn er en meget speciel træart. Den er nemlig en mellemting mellem et skyggetræ og et lystræ.
I sin ungdom tåler den meget skygge og kan endda tåle at stå under en gruppe bøgetræer og vente på, der kommer lys. Når der så kommer en åbning i kronetaget, vokser dens skud hurtigt ud i lyset, så ahornen når at lukke hullet, inden konkurrenterne kan nå at indfinde sig.
Når ahorntræet så bliver ældre, kræver det mere lys og lader som andre lystræer gradvist mere lys slippe ned i skovbunden til næste generation.
Von Langens fodspor
Ahorn er egentlig det tyske navn for den træart, vi traditionelt har kaldt ær her i Danmark. Navnet ær går igen i stednavne som Ærø, hvilket tyder på, at vi har kendt træarten meget længe.
Det oprindelige navn på træarten bruges ikke meget i den almene befolkning i dag, men folk som arbejder med skovbrug insisterer for det meste stadig på at kalde træet for ær.
Grunden til at vi i dag bruger det tyske navn er, at træet især blev udbredt af den tyske forstbotaniker Johan Georg von Langen. En forstbotaniker er en videnskabsmand, som forsker i skoven og dens planter (såsom buske og træer).
Von Langen blev i 1763 kaldt til Danmark af Frederik 5. for at indrette kongens skove i Nordsjælland til at give mest muligt økonomisk overskud og sikre, at der var nok træ til fremtiden. Hermed grundlagde Von Langen det danske skovbrug som selvstændigt erhverv. Han indførte også en del nye træarter og udbredte brugen af f.eks. ahorn i skovbruget.
Ahorn er gode til at vokse op under ældre egetræer og skygge på egetræernes stammer, så de ikke sætter unødvendige sidegrene, der giver knaster i træet. Von Langens indsats fik udbredt ahornen til hele landet, og man kaldte derfor i folkemunde træet for Von Langens fodspor.