Dansk navn: Småbladet Lind
Latinsk navn: Tilia cordata
Type: Løvtræ
Typisk voksested: Skov
Småbladet Lind var i 4000 år den altdominerende træart i den danske urskov. Før egen og bøgen kom til landet strakte lindeurskoven sig fra kyst til kyst.
I dag er den danske urskov helt borte, men man mener, at der i Draved Skov i Sønderjylland endnu findes efterkommere af de oprindelige lindetræer fra urtiden.
Småbladet lind er et skyggetræ, så det både tåler og giver skygge. Dog er det langt mindre skyggetolerant end bøgen og skygges ihjel af bøgetræer, hvis de kommer i konkurrence.
Kærlighedens træ
I den nordiske mytologi findes kærlighedsgudinden Freja. Hun er den smukkeste unge pige der nogensinde har eksisteret – alle blev fyldt af lykke og kærlighed blot ved at kigge på hende. Lindetræet var hendes foretrukne træ på grund af dets hjerteformede blade. Derfor har man siden oldtiden her til lands forbundet lindetræet med kærlighed og romantik.
Træet er næst efter roser den plante som oftest er nævnt i kærlighedsdigte, middelalderballader og anden poesi. Dette romantiske image var højeste mode blandt adlen i middelalderen og renæssancen, og derfor ønskede man at plante linden i haverne og på gårdspladserne ved borge, slotte og herregårde. Men den småbladede lind ansås for alt for uensartet og vindfølsom til, at man kunne anvende den som park- eller allétræ. Derfor fandt man på at krydse den med den storbladede lind og derved skabe hybriden parklind. Parklind kom hurtigt på mode og er meget hyppigt brugt i alléer og parker.
I barokhaverne klippede man træerne, så de opnåede den ønskede form. Man plantede ofte fire lindetræer sammen, og når de blev store nok, klippede man et hulrum i de fire sammenvoksede kroner. Dette hulrum blev indrettet til lysthus, med havestole og -borde. Det var almindeligt, at man satte sin elskede stævne i sådan et lindelysthus, og således kommer lindens romantiske rolle atter til udtryk.