Dansk navn: Bjergvipstjert
Latinsk navn: Motacilla cinerea
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 18 cm
Levested: Yngler i Europa, Marokko, Algeriet, Acorerne, Madeira, de Kanariske Øer, Mellemøsten og store dele af det centrale Asien, østpå til Stillehavskysten og Japan.
Bjergvipstjerten er en almindelig trækfugl i Danmark. Den kan forveksles med flere underarter af gul vipstjert, men bjergvipstjerten kendes især på den blågrå overside.
Bjergvipstjerten lever ikke kun i bjergene, men næsten altid i umiddelbar nærhed af vand.
Bjergvipstjerten er en gul, hvid og blågrå fugl, på samme størrelse som vores almindelige hvide vipstjert. Den er mest talrig i Jylland, hvor der er mange vandløb og ved stillestående vand, hvor den kan søge efter føde. Gerne i nærheden af enten en bro eller ved en gammel vandmølle, hvor den kan bygge sin rede tæt på vandet.
De danske bjergvipstjerter er delvis trækfugle. De overvintrer hovedsageligt i Vest- og Sydvesteuropa, mens andre Europæiske bjergvipstjerter overvintrer så langt sydpå som det tropiske Afrika.
Bjergvipstjerten lever hovedsageligt af insekter, som den fanger både på jorden, i vandet og i luften.
Bjergvipstjerten ankommer til Danmark i marts og april. Den bygger rede og lægger 4-6 æg i slutningen af marts. Ofte får den to kuld om året. Efter 13-14 dage klækkes æggene. Ungerne bliver i reden i yderligere 12 dage, før de flyver ud for at klare sig selv.
Dansk navn: Vandstær
Latinsk navn: Cinclus cinclus
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 18 cm
Levested: Det meste af Skandinavien, Storbritannien, Syd- og Mellemeuropa og østpå til Centralasien.
Vandstæren er ikke en stær, men tilhører sin egen familie. Den er meget sjælden som ynglefugl i Danmark, hvilket skyldes manglen på klare bække med god strøm, hvor den søger efter føde. Den er dog en almindelig træk- og vintergæst.
Opsætning af redekasser til vandstæren vil hjælpe dens fremgang i Danmark.
Vandstæren er en sort og brun fugl på størrelse med en almindelig stær. Den kendes bedst på den hvide hals og den korte hale.
Vandstæren søger føde i rene vandløb ved at dykke ned mod strømmen, hvor den primært fanger vårfluelarver og andre vandinsekter. Den kan endda finde på at gå rundt på bunden af vandløbet.
Vandstæren er en god indikator for rene vandløb, for hvis vandet ikke er rent, er der ingen eller meget få vandinsekter.
Vandstæren kan ses hele året, men ses især om vinteren, når de norske og svenske fugle supplerer de danske standfugle.
Når vandstæren bygger rede, er det i umiddelbar nærhed af et vandløb.
I april lægger hunnen 4-6 æg, som hun ruger ud i løbet af ca. 16 dage. Begge forældre mader ungerne og efter yderligere 19-25 dage, forlader ungerne reden. Vandstæren får som oftest to kuld unger om året.