Bjergvipstjertkasse

Redekasse som kan bruges af både bjergvipstjert og vandstær.

Hvis du vil lave en redekasse til enten bjergvipstjert  eller vandstæren, skal du bruge forskellige ting:

  • Brædder af ikke-imprægneret fyr eller gran.
  • Galvaniseret søm eller skruer. (hvis du bruger skruer, så bor for, så træet ikke flækker)Bundens indvendige minimums mål, bredde gange dybde, bør være 20 x 15 cm.

Kassens højde fra lågets underkant, til kassens underkant bør være 20 cm.

Dybde fra flyvehullets nedre kant, til kassens underkant bør være 10 cm.

Flyvehullet bør være 10 x 20 cm.

Husk at der bør være en revne eller huller i bunden, så evt. regnvand mm. kan løbe ud.

Sæt ikke en siddepind ved hullet til fuglene, for det giver rovdyr mulighed for at komme i kassen.

Kassen bør placeres 1 meter over jorden, under en bro eller lignende, ved et vandløb. Åbningen vendes mod Nord eller øst.

  • Dansk navn: Bjergvipstjert
  • Latinsk navn: Motacilla cinerea
  • Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
  • Kropslængde: 18 cm
  • Levested: Yngler i Europa, Marokko, Algeriet, Acorerne, Madeira og de Kanariske Øer, Mellemøsten og store dele af det centrale Asien, østpå til Stillehavskysten og Japan.

Bjergvipstjerten er en almindelig trækfugl i Danmark. Den kan forveksles med flere underarter af Gul vipstjert, men bjergvipstjerten kendes især på den blågrå overside. Den lever ikke kun i bjergene, men næsten altid i umiddelbar nærhed af vand.

Bjergvipstjerten er en gul, hvid og blågrå fugl, på samme størrelse som vores almindelige hvide vipstjert. Den er mest talrig i Jylland, hvor der er mange vandløb og ved stillestående vand, hvor den kan søge efter føde. Gerne i nærheden af enten en bro eller ved en gammel vandmølle, hvor den kan bygge sin rede tæt på vandet. De danske bjergvipstjerter er delvis trækfugle. De overvintrer hovedsageligt i vest og Sydvesteuropa, mens andre Europæiske bjergvipstjerter overvintrer så langt sydpå som det tropiske Afrika. Bjergvipstjerten lever hovedsageligt af insekter som den fanger både på jorden, i vandet og i luften. Den ankommer til Danmark i marts og april. De bygger rede og lægger 4-6 æg i slutningen af marts. Ofte får de to kuld om året. Efter 13-14 dage klækkes æggene. Ungerne bliver i reden i yderligere 12 dage, før de flyver ud for at klare sig selv.

  • Dansk navn: Vandstær
  • Latinsk navn: Cinclus cinclus
  • Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
  • Kropslængde: 18 cm
  • Levested: Det meste af Skandinavien, Storbritannien, syd og Mellemeuropa og østpå til Centralasien.

Vandstæren er ikke en stær, men tilhører sin egen familie. Den er meget sjælden som ynglefugl i Danmark, hvilket skyldes manglen på klare bække med god strøm, hvor den søger efter føde. Den er dog en almindelig træk og vintergæst. Opsætning af redekasser til vandstæren, vil hjælpe dens fremgang i Danmark.

Vandstæren er en sort og brun fugl på størrelse med en almindelig stær. Den kendes bedst på den hvide hals og den korte hale. Den søger føde i rene vandløb ved at dykke ned mod strømmen, hvor den primært fanger vårfluelarver og andre vandinsekter. Den kan endda finde på at gå rundt på bunden af vandløbet. Vandstæren er en god indikator for rene vandløb, for hvis vandet ikke er rent, er der ingen, eller meget få vandinsekter. Vandstæren kan ses hele året, men ses især om vinteren, når de norske og svenske fugle supplerer de danske standfugle. Når vandstæren bygger rede, er det i umiddelbar nærhed af et vandløb. I april lægger hunnen 4-6 æg, som hun ruger ud i løbet af ca. 16 dage. Begge forældre mader ungerne og efter yderligere 19-25 dage, forlader ungerne reden. Vandstæren får som oftest to kuld unger om året.