Flagermuskasse

Sådan bygger du en flagermuskasse.

Hvis du vil lave en redekasse til flagermus, skal du bruge forskellige ting:

  • Brædder af ikke-imprægneret fyr eller gran
  • Galvaniseret søm eller skruer. (Hvis du bruger skruer, så bor for, så træet ikke flækker.)

Bagpladen skal laves af ru brædder eller af en plade med lister, så flagermusen kan klatre op.

Den skal være 60 x 40 cm.

De skrå sider skal være 40 cm. lange. 2-4 cm. brede i den ende hvor åbningen er og omkring 15 cm. i den anden ende hvor taget er.

Taget skal være 40 x 20 cm.

Latinsk navn: Pipistrellus pygmaeus
Orden: Flagermus (Chiroptera)
Familie: Barnæserne (Vespertilionidae)
Kropslængde: 4-7 cm
Levested: Danmark

Alle Europæiske flagermus er småflagermus og lever alle af insekter. Der er registreret 16 arter i Danmark og alle er af familien barnæse, hvoraf den ene, nordflagermus, sidst blev fundet i 1920, så den er sandsynligvis ikke en del af den danske fauna mere. Flagermus blev i ældre tid kaldt for ”aftenbakke”, måske fra det oldnordiske ”blaka” der betyder ”flagre”.

Dværgflagermusen er den mindste og en af de mest almindelige flagermus i Danmark. Den lever i nærheden af løvskov hvor den kan have både sommer og vinterbolig. Den kan blive op til 20 år gammel.  Dværgflagermusen flyver i lav højde, gerne tæt på skovbryn og hegn, hvor den jager  efter flyvende insekter såsom myg og natsværmere.

Når den jager og orienterer sig, bruger den ekkolokalisering. Ekkolokalisering er ultralyde som flagermusen udsender. Når lyden rammer en genstand, kommer der et ekko tilbage til flagermusen, som den kan bruge til at orientere sig med. Mennesker kan ikke høre denne ultralyd, men flagermus kan også pibe til hinanden, på en frekvens som mennesker kan høre.

Dværgflagermusen overvintrer i bygninger og i hule træer. Når flagermusen går i vinterdvale, nedsættes stofskiftet for at spare på energien. Stofskiftet går helt ned til kun 1 % af det normale. Hjertet slår kun 25 gange i minuttet i modsætning til når flagermusen er vågen men i hvile, hvor hjertet slår 400 gange i minuttet.

Parrings sæsonen varer fra juli til september og i den tid, forsvarer hannen sit territoriel. Hunnerne opsøger disse områder og en enkelt han kan have et harem med op til 10 hunner. Efter parring finder hunnerne sammen i kolonier i juli måned, altså næsten et år efter parringen er sket. Der kan være helt op til 100 hunner i en enkelt koloni. Hver hun har efter parringen sidste år, båret på sæd, som først befrugter hunnens æg nu. Efter ca. 75 dage får hver hun 1 til 2 unger. Ungen dier hos moren i 3-4 uger. Morens brystvorte sidder under armhulen, så ungen har lettere adgang, mens den kan holde fast. Efter de 3-4 uger, kan ungen klare sig selv. Efter et år er ungen fuldvoksen.