Dansk navn: Broget fluesnapper
Latinsk navn: Ficedula hypoleuca
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 13 cm
Levested: Nordeuropa, det vestlige Storbritannien, dele af Frankrig og Spanien samt i det nordlige Rusland og vestlige Sibirien.
Broget fluesnapper er en lille kompakt fugl med en relativ kort hale. Hannen er sort eller skiffergrå med 2 hvide pandepletter. Hunnen er gråbrun.
Broget fluesnapper er en ret almindelig ynglefugl i Danmark. Den ses ofte, når den flyver fra en pind på jagt efter insekter. Den lever i åben løvskov, parker og store haver.
Broget fluesnapper konkurrerer ofte med musvitter om redepladser og kan i visse tilfælde dræbe musvitten på trods af, at musvitten er større. Hunnen kan også i visse tilfælde hurtigt bygge en rede oven på musvittens, så musvitten er tvunget til at bygge en rede et andet sted.
Broget fluesnapper er hulruger, og både under og efter redebyggeriet parrer hannen sig med hunnen. Når æggene lægges i løbet af maj eller juni, flyver hannen op til flere kilometer væk for at yngle med en anden hun. Efter denne har lagt æg, vender hannen enten hjem til den første hun og hjælper med opfostringen eller finder en tredje hun at parre sig med. Ingen af hunnerne ved dog at dette foregår.
Hunnen lægger 5-8 æg i midten af maj, og i løbet af ca. 14 dage er æggene udruget. Efter endnu 15-16 dage flyver ungerne fra reden.
Læs mere om broget fluesnapper:
Dansk navn: Musvit
Latinsk navn: Parus major
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 14 cm
Levested: Hele Europa, bortset fra Island. Desuden findes musvitten i Nordafrika, Rusland, store dele af Asien og videre Østpå til Japan.
Musvitten er den største af vores mejser og er en af vores mest almindelige ynglefugle og standfugle. Det er også den fugl, der optræder på de mest forskellige levesteder. Musvitten er en flittig gæst på både fuglebrætter og i redekasser.
Musvitten er let genkendelig på det gule bryst og det sorte hoved med hvide kinder. Du kender nok musvitten bedst fra foderbrættet, hvor den kommer ofte.
Navnet musvit er et forsøg på at gengive fuglens sang.
Der er en udbredt hakkeorden i musvitflokke, hvor hannen bestemmer, og den han med bredest bryststribe bestemmer mest. De fugle med høj status spiser før de andre, og ved foderbrættet kan de finde på at komme med et alarmkald, så de andre fugle flyver i sikkerhed. På den måde har de mere plads ved foderbrættet.
Om sommeren lever musvitten af insekter, larver, orme og frø, og om vinteren spiser den det, der er tilgængeligt.
Musvitten er hulruger og yngler to gange om året. Allerede i januar-februar leder parret efter en bolig. Det første kuld æg lægges fra først i maj til først i juni. Efter 12-14 dage klækkes de 8-12 æg, og efter endnu 19-21 dage kan ungerne klare sig selv. Andet kuld lægges i juli.
Dansk navn: Rødstjert
Latinsk navn: Phoenicurus phoenicurus
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 14 cm
Levested: Europa og Asien samt afgrænsede områder i det nordvestlige Afrika
Rødstjernen er en let genkendelig fugl med dens farver. Rødstjerte-hannen kendes på det rustrøde bryst, den sorte maske, den hvide pande og den betongrå ryg. Hunnen er mere beigefarvet, men med en markant rød hale.
Rødstjerten er en af de første fugle, der synger om morgenen.
Rødstjerten trækker til Danmark omkring april/maj og forlader landet i august/september. Rødstjerten er en relativ ny ynglefugl i Danmark set i forhold til mange andre fugle. Den lever i løv og blandet skov, parker og haver, gerne i redekasser.
Rødstjerten yngler parvis og får et kuld om året. De lægger 5-7 blå æg i maj, og efter 13-14 dage er æggene ruget ud. 14-16 dage senere er ungerne klar til at klare sig selv.
Dansk navn: Skovspurv
Latinsk navn: Passer montanus
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 14 cm
Levested: Størstedelen af Europa og Asien
Skovspurven er anelse mindre end gråspurven, men minder ellers en del om den. Skovspurven har dog en sort plet på den hvide kind og har derudover en brun hætte frem for gråspurvens grå. Der er ikke nogen åbenlys forskel på hanner og hunner.
Skovspurven er en meget almindelig standfugl i Danmark. Den findes i det meste af landet, men ses dog sjældent i de store byer. Den flyver over større områder, men er en udpræget standfugl.
Skovspurven lever af frø, insekter og edderkopper og ses ofte ved foderbrættet i løbet af vinteren.
Skovspurven danner par for livet, og de har deres rede i huller i træer og i redekasser. De får 2-3 kuld om året, hvor det første kuld på 4-6 æg bliver lagt i april. Æggene bliver udruget i løbet af 12-14 dage. Efter yderligere 12-14 dage kan ungerne klare sig selv.