Rødhalskasse

Denne kasse kan også bruges af grå fluesnapper, hvid vipstjert og rødstjert.

Hvis du vil lave en redekasse til enten den grå fluesnapper, den hvide vipstjert.  rødstjerten eller rødhalsen skal du bruge forskellige ting:

  • Brædder af ikke-imprægneret fyr eller gran
  • Galvaniseret søm eller skruer. (Hvis du bruger skruer, så bor for, så træet ikke flækker.)

Bundens indvendige minimums mål, bredde gange dybde, bør være 10 x 15 cm.

Kassens højde fra lågets underkant, til kassens underkant bør være 20 cm.

Dybde fra flyvehullets nedre kant, til kassens underkant bør være 10 cm.

Flyvehullets størrelse bør være 10 x 15 (HxB)

Husk at der bør være en revne eller huller i bunden, så evt. regnvand m.m. kan løbe ud.

Sæt ikke en siddepind ved hullet til fuglene, for det giver rovdyr mulighed for at komme i kassen.

Kassen bør placeres 2 meter over jorden og åbningen vendes mod Nord eller Øst. Skal kassen være til en rødhals, bør kassen hænges op i ca. 50 cm's højde.

Dansk navn: Rødhals
Latinsk navn: Erithacus rubecula
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 14 cm
Levested: Europa, Nordafrika og i det vestlige Asien.

Rødhalsen er en meget almindelig trækfugl i Danmark. Den er af mange kendt under navnet Rødkælk. Den kendes nemt på den røde hals og kan ikke forveksles med andre danske fugle.

Rødhalsen er en lille fugl der ses i Danmark hele året. Det er oftest hannerne der bliver de milde vintre over, men hunnerne og ungfuglene trækker til syd og vest Europa. Mange af de rødhalse man ser i Danmark i løbet af vinteren er dog trækfugle fra andre lande i Skandinavien. Rødhalsen lever insekter, edderkopper, orme, snegle, frø og bær. Ses også ofte ved foderbrættet. Rødhalsen yngler oftest i løv og blandet skov, hvor den bygger sin rede i hulrum. Rødhalsen får ofte 2 kuld unger om året. Første kuld æg bliver lagt fra maj og de 4-6 æg bliver ruget ud i løbet af 13-14 dage. Ungerne forlader reden efter 12-15 dage men er først selvstændige efter ca. 3 uger

Dansk navn: Grå fluesnapper
Latinsk navn: Muscicapa striata
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 14 cm
Levested: Udbredt i hele Europa, det nordligste Afrika og østpå til Centralasien.

Grå fluesnapper er den største og mest talrige af fluesnapperne. Det er en gråbrun trækfugl der ikke gør meget væsen af sig, hverken med farve eller lyd. Den sidder ofte på en udgået gren, hvor den kigger efter insekter den kan jage. Det er en ret almindelig ynglefugl der lever i åben løv eller blandet skov, parker, frugtplantager eller store haver. Den grå fluesnapper får 2 kuld om året og redeplaceringen kan variere meget. Lige fra jordhøjde til 5-6 meter oppe på en mur. Hannen fodrer hunnen lige fra redebygningens begyndelse. Til gengæld står hunnen for æggene. Hun lægger 4-5 æg omkring den 1. juni og ruger på dem i 12-14 dage, hvorefter de klækkes. Efter yderligere 12-15 dage, forlader ungerne reden.

Dansk navn: Hvid vipstjert
Latinsk navn: Motacilla alba
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 18 cm
Levested: Meget udbredt i Europa og Asien

Hvid vipstjert er en meget almindelig trækfugl herhjemme og kan ses i hele landet. Den er let at genkende med sine sort/hvide farver og den lange hale (stjert) der vipper næsten hele tiden.

Hvid vipstjert kommer til landet i marts/april efter at have overvintret i middelhavsområdet. Den holder til i vidt forskellige biotoper, dog ikke i decideret skov eller by. Den lever af insekter som den finder ved jorden eller som den fanger i luften. Yngler i territorier og fortrinsvis i nærheden af vand, hvor der som regel er føde. Hvid vipstjert får som oftest 2 kuld om året, hvor det første kuld på 5-6 æg bliver lagt i et hulrum først i maj. Hunnen ruger på æggene i 13-14 dage, hvorefter de klækkes. Efter yderligere 14-16 dage kan ungerne klare sig selv. Hannen og hunnen hjælpes ad med at ruge og opfostre ungerne, men hannen kan i enkelte tilfælde have to hunner. Hvid vipstjert overnatter i store flokke udenfor ynglesæsonen, gerne i rørskove. I september/oktober flyver hvid vipstjert atter tilbage til middelhavsområdet for at overvintre.

Dansk navn: Rødstjert
Latinsk navn: (Phoenicurus phoenicurus)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 14 cm
Levested: Europa og Asien samt afgrænsede områder i det nordvestlige Afrika

Rødstjertehannen kendes på det rustrøde bryst, den sorte maske, den hvide pande og den betongrå ryg. Hunnen er mere beige farvet men med en markant rød hale. Rødstjerten er en af de første fugle der synger om morgenen. 

Rødstjerten er en let genkendelig fugl med dens farver. Den trækker til Danmark omkring april/ maj og forlader landet i august/september. Rødstjerten er en relativ ny ynglefugl i Danmark, set i forhold til mange andre fugle. Den lever i løv og blandet skov, parker og haver, gerne i redekasser. De yngler parvis og får et kuld om året. De lægger 5-7 blå æg i maj og efter 13-14 dage er æggene ruget ud. 14-16 dage senere er ungerne klar til at klare sig selv.