Rød Gråsten er en mutation af Gul Gråsten. Gul Gråsten muterer forholdsvist let, og der findes et par håndfulde af sorter, som er muteret fra Gul Gråsten. Begge æblesorter er infertile, altså barnløse, og de kan kun lave nye sorter ved mutation.
Generelt findes der fire overordnede metoder til at formere æbletræer på:
- Frøformering: Kernerne falder ned i jorden og bliver til nye træer.
- Rodformering: Stumper af rod sættes i jorden og spirer til nye træer.
- Stiklingeformering: Dele af en gren, en stikling, sættes i jorden og bliver til et nyt træ.
- Podning: En lille gren eller lignende sættes fast på en udvalgt grundstamme. Der findes mange forskellige podeteknikker.
Æbletræer af forskellige sorter krydser sig villigt med hinanden. Dette kan der komme nye sorter ud af. F.eks. er Aroma barn af Filippa og Ingrid Marie. Æblesorter som er intertile (som Gul Gråsten), krydser sig ikke villigt med andre æbletræer.
Historie
Mutation af Gråsten dannet før 1875, måske allerede i 1797.
Æblet
Æblet er middelstort - noget større på yngre træer. Grundfarven er grøngul, og det meste af æblet er dækket af røde striber. Kødet er skært, saftigt og med en syrlig sød smag og med en meget fin, krydret aroma. Lugten er meget stærk. Æblet modner i september.
Træets vækst
Træet er kraftigt voksende, hårdført og med hængende grene. Middelstort udbytte. Træet er følsom for æbleskurv, men er ellers meget robust. Blomsterknopperne sidder fortrinsvist på ældre grene, og træet blomstrer tidligt.