Fjordens Hemmeligheder

En kæmpe nyhed på Randers Naturcenter, vi rykker nu, noget af vores formidling udenfor Naturcenteret og griber fat om den spændende natur vi har ved fjorden! Forløbet foregår på Udbyhøj Lystbådehavn.

Dykkere

  • Indskoling, Mellemtrin, Udskoling, Specialklasse og Ungdomsuddannelse
  • Med naturvejleder
  • Biologi og Natur/Teknologi

Fjordens Hemmeligheder

Et fantastisk arrangement for skoleklasser, der har lyst til at få sand mellem tæerne og salt i håret.

Vi går på jagt i det marine miljø og leder efter fjordens fantastiske dyreliv og planter, og bare rolig vi skal ikke lede længe før fjordens superhelte dukker op. Vi lærer om de vigtige filtratorer, prøver kræfter med rejestrygenet og biologisk optælling af arter.  Der dissekeres muslinger og laves forsøg, bliver introduceret til trofiske niveauer og kommer helt tæt på fjorden hemmeligheder i våddragt og snorkel når vi besøger skolerevet.

Forløbet kan rumme 3 klasser ad gangen. Hver klasse kan prøve et forløb. I kan se de 3 forløb herunder.

Fødekæder og trofiske niveauer

Forløbet er egnet til elever fra 1. klasse og op.

Efter en introduktion til emnet, indfanger eleverne forskellige dyr på det lave vand. De skal både bruge rejestrygenet og spader. Efter cirka 40 min med fangst af dyr, skal eleverne dele dyrene op i forskellige trofiske niveauer og snakke om hvad de forskellige niveauer fortæller os. Som afslutning er der udarbejde en række spørgsmål eleverne skal svare på, enten hver især eller i grupper. I gennemgår sammen svarene.

Dette forløb er uden en naturvejleder og lærer står for undervisningen, men al materiale er lavet, både introduktion, klar til at læse op, programforslag og spørgsmål ark. Vi har selvfølgelig grejet med til jer, så i skal bare møde op og være klar på at være nysgerrige sammen med eleverne.

Filtratorernes forunderlige verden

Forløbet er egnet til elever fra 4 klasse og op.

Efter en introduktion til filtratorer i de danske fjorde og have, samt opdeling i 5 grupper, skal vi lave en biologisk optælling af filtratorarter på det lave vand. Vi udvælger herefter nogle lækre store blåmuslinger som vi kommer i det mest beskidte havvand vi kan finde for senere at kunne se hvor fantastiske de er til at rense vandet. Herefter udvælger vi de næstbedste, som eleverne dissekerer i hver gruppe, så vi rigtig kan forstå hvordan de fungerer

Til dette forløb er der tilknyttet en naturvejleder, som lærer er du med til at være nysgerrig og holde styr på tropperne. Når du har det pædagogiske ansvar, kan vi koncentrere os om fortællingen.

Stenrev og genopretning af det marine havmiljø

Forløbet er egnet til elever fra. 5 klasse og op.

Efter en introduktion til stenrev og genopretning af fjorden, bliver klassen delt i to grupper. Den første gruppe, får våddragter på og prøver at dykke med snorkel, er man modig nok, snorkler vi ud på skolerevet og ser hvordan livet er der kontra havbunden omkring revet. Den anden grupper spiller vadehavsstratego, hvor de på egen krop oplever hvordan arterne er bundet sammen og hvordan forskellige ting kan påvirke havmiljøets fine balance.

Efter cirka 1-1½ time bytter grupperne så hele klassen prøver begge dele.

Der er to naturvejleder koblet på de elever der skal i vandet. Begge har bestået åbenvand livredderprøven og har førstehjælps bevis. Naturvejlederne er selv med i vandet. Vadehavsstratego stå læreren selv for, men alt materiale er klar til jer.

Andet information:

  • Formidling i tidsrummet kl. 9.30 – 14.00 - Der aftales nærmere ved hver booking.
  • Forløbet kan bookes i sommerhalvåret.
  • Som udgangspunkt er der ikke indlagt lange pauser i forløbet, da det ofte vil være muligt at snacke undervejs:)
  • Husk ekstra tøj, der er altid nogen der bliver våde. Husk varmt tøj samt hue, også selvom vejret ser lovende ud, det kan hurtigt ændre sig og det blæser ofte.
  • De elever der skal i våddragt og snorkel skal kunne svømme.
  • Der er gode omklædnings faciliteter
  • Der er madpakkehus
  • Naturvejlederene har bestået åbent-vand livredderprøven samt førstehjælpsbevis.