Tidsrejsen

Velkommen til Tidsrejsen

Projekt tidsrejsen er et Nordea støttet projekt mellem Randers RegnskovMuseum Østjylland og Randers Kommune.

Igennem Tidsrejsen vil det blive muligt, at opleve historien på helt nye måder. I Randers Regnskov ombygges Danmarksparken, til en helt ny udstilling, hvor man som gæst vil komme på en tidsrejse. Foruden den største udvidelse af Randers Regnskov siden Sydamerikakuplen i 2003, vil det være muligt, at komme på en lang række offentlige ture med en naturvejleder fra Randers Naturcenter. Disse offentlige ture vil finde sted med udgangspunkt i en eller flere af de 52 steder, som projekt Tidsrejsen har udvalgt som værende helt unikke i Randers Kommune.

Der vil i perioden 2020-2022 afholdes 50 offentlige ture eller arrangementer. Turene varierer fra korte ture på et par kilometer, til de rigtig lange ture, hvor vi går f.eks. fra Randers til Langå. Foruden turene, vil der også være tilbud om foredrag afholdt på Randers Naturcenter. Foredragene er tænkt som en lang tidsrejse, hvor hvert foredrag vil være som et stop på rejsen og fokusere på en særlig tidsperiode.  

Der arbejdes på at stable et kort på benene, som indeholder alle de steder i Randers Kommune, der er en del af projekt Tidsrejsen.