Åbne lørdage

Gennem sommeren og hen i efteråret har Randers Naturcenter Åbne lørdag

Der er åbent følgende lørdage:

2/4, 16/4, 23/4, 30/4, 7/5, 14/5, 21/5, 28/5, 4/6, 18/6, 25/6, 6/8, 13/8, 20/8, 27/8, 3/9, 17/9, 24/9, 1/10, 8/10 og 22/10.

Åbent kl. 10:00 - 14:00

På alle disse lørdage er Naturcenteret bemandet af frivillige kræfter, som sørger for at gæster kan bruge stedets faciliteter.

Der vil være adgang til Naturcenterets huse og der vil være udlån af grej som fiskenet, lupglas, spande mv, så man kan gå på jagt i søen efter smådyr.  Man kan også tænde bål og grille medbragt mad eller købe et ”pandekage-kit” for 30 kr.

På alle åbne lørdage er der udlån af Naturcenterets Christianiacykler, hvor der i hvert lad kan sidde fire mindre børn – cykelhjelme lånes med. Der er mulighed for at låne kikkert, kort og fuglebog og tage på naturekspedition i området omkring Naturcenteret.

Der vil være opstillet forskellige naturlege til fri afbenyttelse og endvidere vil der være sæsonbestemte aktiviteter, der er skiltet med ved indgangen. F.eks. kan man i oktober måned medbringe sine nedfaldsæbler og producere en omgang most på Naturcenterets mini-mosteri.

Medbring: Gerne madkurv og evt. pandekagedej eller andet som kan grilles på bål.

Arrangør: Randers Naturcenter FRI – den frivillige gruppe på Randers Naturcenter. Yderligere information på Tlf. 86 43 25 37.