Musvitkasse

Kassen kan også bruges til skovspurv, den brogede fluesnapper eller rødstjert.

Hvis du vil lave en redekasse til enten musvitten, skovspurven, den broget fluesnappe eller rødstjerten, skal du bruge forskellige ting:

  • Brædder af ikke-imprægneret fyr eller gran.
  • Galvaniseret søm eller skruer. (hvis du bruger skruer, så bor for, så træet ikke flækker)
  • Et hulbor på 32 m.m.

Bundens indvendige minimum mål, bredde gange dybde, bør være 10 x 15 cm. (Evt. 10 x 10 cm.)

Kassens højde fra lågets underkant, til kassens underkant bør være 30 cm.

Dybde fra flyvehullets nedre kant, til kassens underkant bør være 22 cm.

Flyvehullets diameter bør være 3,2 cm.

Husk at der bør være en revne eller huller i bunden, så evt. regnvand mm. kan løbe ud.

Sæt ikke en siddepind ved hullet til fuglene, for det giver rovdyr mulighed for at komme i kassen.

Kassen bør placeres 1,5 meter over jorden og åbningen vendes mod Nord eller øst.

Dansk navn: Broget fluesnapper
Latinsk navn: Ficedula hypoleuca
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 13 cm
Levested: Nordeuropa, det vestlige Storbritannien, dele af Frankrig og Spanien samt i det nordlige Rusland og vestlige Sibirien.

Broget fluesnapper er en lille kompakt fugl, med relativ kort hale. Hannen er sort eller skiffer grå med 2 hvide pandepletter. Hunnen er gråbrun, hvor hannen er sort. Den er en ret almindelig ynglefugl i Danmark.

Broget fluesnapper ses ofte når den flyver fra en pind, på jagt efter insekter. Den lever i åben løvskov, parker og store haver. Den konkurrerer ofte med musvitter om redepladser og kan i visse tilfælde dræbe musvitten, trods det, at musvitten er større. Hunnen kan også i visse tilfælde hurtigt bygge en rede oven på musvittens, så musvitten er tvunget til at bygge en rede et andet sted. Broget fluesnapper er hulruger og både under og efter redebyggeriet parrer hannen sig med hunnen. Når æggene lægges i løbet af maj eller juni, flyver hannen op til flere kilometer væk for at yngle med en anden hun. Efter denne har lagt æg, vender hannen enten hjem til den første hun og hjælper med opfostringen eller finder en tredje hun at parre sig med. Ingen af hunnerne ved dog at dette foregår. Hunnen lægger 5-8 æg i midten af maj og i løbet af ca. 14 dage er æggene udruget. Efter endnu 15-16 dage, flyve ungerne fra reden.

Hvis du er interesseret i at vide mere om broget fluesnapper, kan du gå ind på disse links: 

Dansk navn: Musvit
Latinsk navn: Parus major
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 14 cm
Levested: Hele Europa, bortset fra Island. Desuden Nordafrika, Rusland, store dele af Asien og videre Østpå til Japan

Musvitten er den største af vores mejser og er en af vores mest almindelige ynglefugle og standfugle. Det er også den fugl der optræder på de mest forskellige levesteder. En flittig gæst på både fuglebrætter og i redekasser.

Musvitten er let genkendelig på det gule bryst og det sorte hoved med hvide kinder. Man kender nok musvitten bedst fra foderbrættet, hvor den kommer ofte. Navnet musvit, er et forsøg på at gengive fuglens sang. Der er en udbredt hakkeorden i musvit flokke, hvor hannen bestemmer og den han med bredest bryststribe, bestemmer mest. De fugle med høj status spiser før de andre og ved foderbrættet kan de finde på at komme med et alarmkald, så de andre fugle flyver i sikkerhed. På den måde har de mere plads ved foderbrættet.

Om sommeren lever musvitten af insekter, larver, orme og frø og om vinteren spiser den det der er tilgængeligt. Musvitten er hulruger og yngler to gange om året. Allerede i Januar-Februar leder parret efter en bolig og første kuld æg lægges fra først i maj til først i juni. Efter 12-14 dage klækkes de 8-12 æg og efter endnu 19-21 dage kan ungerne klare sig selv. Andet kuld lægges i juli.

Dansk navn: Rødstjert
Latinsk navn: Phoenicurus phoenicurus
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 14 cm
Levested: Europa og Asien samt afgrænsede områder i det nordvestlige Afrika.

Rødstjerte-hannen kendes på det rustrøde bryst, den sorte maske, den hvide pande og den betongrå ryg. Hunnen er mere beige farvet men med en markant rød hale. Rødstjerten er en af de første fugle der synger om morgenen.

Rødstjernen er en let genkendelig fugl med dens farver. Den trækker til Danmark omkring april/ maj og forlader landet i august/september. Rødstjerten er en relativ ny ynglefugl i Danmark, set i forhold til mange andre fugle. Den lever i løv og blandet skov, parker og haver, gerne i redekasser. De yngler parvis og får et kuld om året. De lægger 5-7 blå æg i maj og efter 13-14 dage er æggene ruget ud. 14-16 dage senere er ungerne klar til at klare sig selv.

Dansk navn: Skovspurv
Latinsk navn: Passer montanus
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Kropslængde: 14 cm
Levested: Størstedelen af Europa og Asien

Skovspurven minder umiddelbart om gråspurven, men skovspurven har en sort plet på den hvide kind og har derudover en brun hætte frem for gråspurvens grå. Der er ikke nogen åbenlys forskel på hanner og hunner. Skovspurven er en meget almindelig standfugl i Danmark.

Skovspurven er anelse mindre end gråspurven, men minder ellers en del om den. Den findes i det meste af landet, men ses dog sjældent i de store byer. Skovspurven flyver over større områder men er en udpræget standfugl. Den lever af frø, insekter og edderkopper og ses ofte ved foderbrættet i løbet af vinteren. Skovspurven danner par for livet, og de har deres rede i huller i træer og i redekasser. De får 2-3 kuld om året, hvor det første kuld på 4-6 æg bliver lagt i april. Æggene bliver udruget i løbet af 12-14 dage og efter yderligere 12-14 dage kan ungerne klare sig selv.