Brun Rotte (Rattus norvegicus)

Kropslængde: 21-29 cm (dertil kommer en hale på 17-23 cm)

Skulderhøjde: ca. 6 cm

Vægt: 150-400 g

Levetid: Maks. 4 år

Familie: Ægte mus (Muridae)

Den brune rotte, der også ofte kaldes vandrerotte eller blot rotte, er det største danske medlem af familien af ægte mus.

Rotten er meget opportunistisk i sit fødevalg og er næsten altædende, men den er også forsigtig, når den støder på nye fødeemner. Rotter der lever i naturen eller i bygninger på landet, lever i høj grad af korn og frø, men tager også gerne dyrisk føde i form af insekter, snegle, fisk, frøer, mus, fugleæg, fugleunger og ådsler. Byrotter og rotter der lever tæt på mennesker, lever i også høj grad af affald, mad der er lagt ud til fugle, og hvad de ellers kan komme til af spiselige ting.

Rotten er almindelig og udbredt i hele landet på nær enkelte småøer, men findes i størst antal i forbindelse med bygninger og andre menneskeskabte miljøer som f.eks. kloaker og lossepladser. Rotter kan også etablere sig i det åbne land, men de har svært ved at overleve udendørs under hårde vintre. Rotter er overvejende nataktive, men kan til tider også finde på at vove sig ud om dagen.

Den brune rotte kom først til Danmark i 1700-tallet og kan formodentligt kun leve her på grund af menneskelig aktivitet, så den betragtes typisk ikke som en "naturlig" art i Danmark.

Rotter er sociale dyr, der kan danne forholdsvis store kolonier i områder med stor fødetæthed. I naturen vil kolonierne typisk være små, og rotterne vil selv grave gangsystemer, hvor de kan skjule sig i dagtimerne.

Rotten kan få 4-12 unger per kuld, men 6-8 er det mest almindelige. En enkelt hunrotte kan få 5-7 kuld om året, og lever den indendørs, kan den endda få endnu flere, da den vil fortsætte med at få unger vinteren igennem. Hunnerne bliver kønsmodne allerede, når de er omkring 80 dage gamle, så under de rette forhold kan nogle få rotter hurtigt blive til rigtigt mange.