Jeg har fanget mig en lille bille
Som jeg vil spise hvis den ikke er for lille
Hvis min biller er for lille vil jeg bare la'den gå
Og så synger jeg billesangen en gang til!
Jeg har fanget mig en lille hveps
Som jeg vil spise hvis den ikke går med slips
Hvis min hveps går med slips vil jeg bare la'den gå
Og så synger jeg billesangen en gang til!
Jeg har fanget mig en lille larve
Som jeg vil spise hvis den ikke skifter farve
Hvis min larve skifter farve vil jeg bare la'den gå
Og så synger jeg billesangen en gang til!
Jeg har fanget mig en lille myg
Som jeg vil spise hvis den ikke er for styg
Hvis min myg er for styg vil jeg bare la'den gå
Og så synger jeg bille sangen en gang til!
Jeg har fanget mig en lille myre
Som jeg vil spise hvis den ikke sprøjter syre
Hvis min myre sprøjter syre vil jeg bare la'den gå
Og så synger jeg billesangen en gang til!
Der sad en larve på et blad
Og den var temmelig glad
For der var lige den slags blad
Som var dens bedste mad.
Og larven åd så skindet sprak
Men det gjorde ikke et hark
Den smed sit skind og sagde "pyt"
Jeg får et splinternyt.
Mens larve i sin puppe sov
Så skete der noget sjovt
Den vågned' i sit soveskjul
Og var en sommerfugl!
Melodi: lille Lise
Se hvor langsomt
Se hvor langsomt
Sneglen kryber rundt.
Den har horn så lange
Men når den bliver bange
Pist forsvinder
Pist forsvinder
Vinbjergsneglen væk!
Melodi: Jeg er havren
Tusindben gik ud i sølle vejr
Og blev våd på alle sine tæer
Hen fik snue efter han kom hjem
Og med feber fyrre komma fem.
Så kom doktor Svie Pigge-pig
Hen til sengen og grynted' bare lidt
Hvordan kan du finde på at gå
Uden sokker og galocher på?
Kære doktor det må du forstå
At sku' jeg ha' tusind støvler på
Ville jeg antagelig blive klar
Til at gå en tur i januar.
Melodi: Mon du bemærket har
Mon du bemærket har
Hvad under barken var
Det var et dyr i gråt
Det boede mørkt og vådt
Det var et krebsedyr
Det var på eventyr
Den var så dejlig glad
Og åd et gammelt blad.
God morgen sol - god morgen morgen sol
Som skinner ned på bellis og viol
Og ned på Jens og Karl, de frække fyre
Der står og tisser på en tissemyre.
Men myren må man ikke tisse på
Og derfor siger jeg lad' vær' og stå
Og tis på myren, men gå hjem igen
Med jeres tissemyre-tissemænd.
Jeg har fanget mig en myg,
smeltet fedtet af den.
Tønden her er stor og tyk,
fyldt med fedtet fra den.
sy mig fluks et støvlepar,
du kan godt begynde.
Hvis jeg ingen penge har,
får du fedt i tønde.
Materialet er udarbejdet af Naturvejlederforeningen med støtte fra Nordea-fonden.
Krible krable-universet er udviklet i et samarbejde mellem Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang.