Dansk navn: Almindelig Hvidtjørn
Latinsk navn: Crataegus laevigata
Type: Stor busk til lille træ
Typisk voksested: Skov, skovbryn og krat
Almindelig Hvidtjørn ses oftest som en kraftig mangestammet busk, men kan også udvikle sig til et lille træ på ca. 8-9 m i højden.
Navnet tjørn kommer fra den ca. 1 cm lange stive og sylespidse torn, som sidder på buskens unge kviste. Disse torne er plantens forsvar mod gnav og bid fra dyr.
Den almindelige hvidtjørn befinder sig udmærket i skygge og kan derfor vokse frem i skovbunden under de fleste lystræer (træer som lader en del af sollyset passere gennem deres krone).
Tjørn er skovens vugge
Hvidtjørn er en af de almindeligste tjørnebuske i Danmark.
Hvidtjørn har grentorne, hvilket betyder, at tornen er dannet som en del af selve grenen. Tornen er derfor særligt strid og kraftig, og den er ligeså svær at knække af, som grenen er at knække. Dette giver Hvidtjørnen et særligt godt forsvar mod dyr, som gerne vil gnave af dens kviste og skud. Dyrene stikker sig simpelthen på tornene, hvis de prøver at æde af busken. Derfor går dyrene naturligvis helst uden om busken.
Hvis f.eks. et agern fra et egetræ eller et bog fra et bøgetræ tilfældigvis lander mellem tjørnebuskens grene og spirer i jorden under busken, er kimplantens lykke gjort. Normalvis er nyspirede kimplanter fra træer en stor lækkerbisken for græssende dyr og derfor de første, som bliver spist. Men da dyrene går uden om tjørnebusken, virker den som en skærm (eller en slags vugge), der værner den spæde kimplante mod farerne fra de græssende dyr. Derfor ser man ofte, at et naturareal der græsses af dyr, hvor der indvandrer (via frø i fugleklatter fra fugle som spiser buskens bær) mange tjørnebuske, med tiden vil springe i skov. Derfor er udtrykket "Tjørn er skovens vugge" kendt og brugt af enhver skovmand/-dame med respekt for sig selv.