Sommerferie på Naturcenteret

Uge 27 program

Børn hos gederne

  • Målgruppe For alle
  • Måned Juli
  • Aktivitetstype

Uge 27, mandag – torsdag, fra kl. 10-14

Mandag – torsdag fra 10-14, kan I undersøge livet i Naturcenterets vandhul. Man kan også tage en sejltur på Gudenåen i en af Naturcenterets både (billetter uddeles efter “først til mølle” princippet på dagen, fra kl. 10)

Mandag, kl. 10-11. Deltag i forløbet “Kragefugle” - Dette forløb er særligt egnet til de 6-12-årige, men alle er velkomne. Sammen kigger vi på nogle af de seje kragefuglene, der findes i Danmark og snakker om fjer og knogler. Vi laver også et lille eksperiment.

Tirsdag, kl. 10-12. Deltag i forløbet ”Shampoo værksted” - dette forløb er særlig egnet til de 8-12-årige, men alle er velkomne. Vi laver sammen shampoo af naturens vilde planter - udendørs og over bål. Alle får en portion med hjem, hvis man medbringer beholder dertil (fx ½ tom vandflaske).

Onsdag, kl. 10-11. Deltag i forløbet “skind og kranier” - Dette forløb er særligt egnet for de 4-8-årige, men alle er velkommen. Vi besøger Naturskolehuset og kigger på nogle af alle de udstoppede dyr, skind og kranier, måske skal vi se om vi kan finde ud af hvilket skind og kranier der hører til hvilket dyr.

Onsdag, kl. 11-12. Kom og vær med til et par spændende timer, hvor vi igennem leg og undersøgelse bliver meget klogere på de fire forskellige hjortearter som vi har her i landet. Vi dykker ned i hjortenes forskellige liv og undersøger skind, gevirer, kranier og hvad vi ellers kan komme i nærheden af. Forløbet henvender sig til børnefamilier.

Torsdag, kl. 10-11.30. Kom med, når vi går på tur i Naturcentrets lille eng og får en snak om hjemmehørende planter og biodiversitet. Vi leger os igennem undersøgelse af floraen og insektlivet. Vi slutter af med at presse fine blomster fra engen, som kan bruges til hjemmelavede fødselsdagskort el.lign. Forløbet henvender sig til børnefamilier.