Familier udgør den store deltagergruppe ved de fleste af Naturcentrets offentlige arrangementer, som typisk foregår på lørdage eller om aftenen.
Krible krable-boksen
Er du også vild med krible krable-dyr? Det er vi på Naturcentret, og derfor har vi krible krable-boksen.
Krible krable-boksen er fyldt med grej, så du og din familie kan gå på krible krable-jagt både til vands og til lands. Grejet kan lånes med på tur i området, eller I kan tage det med hjem. Grejet må lånes i op til en uge.
Der er fire rum i krible krable-boksen. Hvert rum har sit eget tema, så der er noget for enhver krible krable-smag.
- Tag på fisketur! Skabet indeholder to fiskestænger, to hjul, kroge, snøre, et net, en spand, en skovl, en kølle, to bestemmelsesnøgler og en manual.
- Krible krable-jagt i vand! Skabet indeholder to net, to hvide bakker, to akvarier, to skeer, to lupglas, to bestemmelsesnøgler og en manual.
- Krible krable-jagt på land! Skabet indeholder tre terrarier, to skeer, to lupglas, to bestemmelsesnøgler og en manual.
- Scienceforsøg! Er bænkebidere kloge? Skabet indeholder to hvide bakker, to terrarier, to skeer, seks petriskåle, to lupglas og en manual.
Sådan lånes grejet
Bestem dig for, om det er grej fra skab 1, 2, 3 eller 4, du vil låne.
Ring til tlf. 30 31 54 72. Hør telefonsvareren, hvor koden til det skab, du har valgt, vil blive udleveret.
Tast den 4 cifrede kode på det display, der er på skabet. Så åbner skabet sig automatisk.