Uge 36 - Naturens uge

Livet på det lave vand

Med rejestrygenet, spande og baljer går vi på jagt efter det lave vands fantastiske væsner! Vi snakker om hvordan dyrene lever og om hvor vigtige de er for, at havet kan have det godt. vi får muligvis våde føder men en super dejlig dag med vind i håret og sol på kinderne.

Varighed: 9.30-12.00 - Tirsdag, onsdag og torsdag

Sted: Udbyhøj Lystbådehavn

Målgrupper: 3-5 klasse

Praktisk: En god madpakke, drikkedunk, tøj efter vejret fx kasket, regnjakke og bukser, varmt tøj, ekstratøj,

Tilmelding på: naturcenter@randers.dk

Vandets forunderlige verden

Vi er i vandets forunderlige verden. Vandet bevæger sig hele tiden rundt i kredsløbet mellem havet, skyer, grundvand og vandløb. Lær om vandets kredsløb og vær med til sjove vandeksperimenter.

Hvorfor dannes der skyer på himlen, hvad består regnen af og hvor kommer vandet på jorden egentlig fra? Bliv klogere på dette igennem aktiviteter og leg. 

Varighed: 9.30-12.00 - Tirsdag, onsdag og torsdag

Sted: Randers Naturcenter

Målgrupper: 2-3. klasse

Praktisk: En god madpakke, drikkedunk, tøj efter vejret

Tilmelding på: naturcenter@randers.dk

Tilbage til rødderne

Kom med under overfladen. Under jordoverfladen. Sammen skal vi udforske planternes livs kerne, rødderne. Vi skal udforske røddernes funktioner, historie, og om de kan spises. Vi tager en tur i felten på jagt efter rødder, og prøver kræfter med tilberedning af rødder over bål.  

Varighed: 9.30-12.30 - Tirsdag, onsdag og torsdag

Sted: Randers Naturcenter

Målgrupper: 3-4. klasse

Praktisk: En god madpakke, drikkedunk, tøj efter vejret

Tilmelding på: naturcenter@randers.dk