Randers Kommune, Laksetorvet, 8900 Randers C, er overordnet ansvarlig for sejladsen.
Naturvejleder Lars Maagaard har udarbejdet sikkerhedsinstruksen i april 2014.
Risici ved sejladsen
- Grundstødning
- Motorstop
- Kollision
- Mand over bord
- Brand
- Afkøling ved MOB.
Grundstødning og motorstop
Der medbringes stager og kommunikation til land i tilfælde ufrivilligt stop. På Randers Fjord medbringes ekstra påhængsmotor.
Kollision og MOB
Der medbringes VHF-DSC og håndholdt VHF til opkald af andre skibe. Alle er iført redningsvest under hele sejladsen.
Brand
Der er fast selvslukningsanlæg i motorrum. Der er en håndpulverslukker ved roret.
Afkøling
Ved vandtemperaturer under 10 grader celsius bærer besætning og passagerer termisk beskyttelse i form af CE-godkendt flydedragt, tørdragt eller våddragt.
Træpram synet af Søfartsstyrelsen til sejlads med 12 passagerer på fartsområdet Gudenåen og Randers Fjord.
Søfartsstyrelsen foretager hovedsyn hvert 4. år og mellemliggende syn hvert andet år.
Kaagen er udstyret med VHF-DSC radio, Solas-redningsveste, nødraketter, lys, tågehorn, lanterner til tåge, håndholdt VHF, vandtæt mobiltelefon, brandslukningsanlæg, håndkulsyreslukker, håndpumpe og elektrisk lænsepumpe, førstehjælpskasse, redningskrans, AIS-SART og EPIRP.
Der udføres check på alt udstyr inden sejlads.
En reservemotor kan evt. medbringes.
Ved længere sejladser på Randers Fjord kan der medbringes redningsflåder med kapacitet til alle personer (3-4 stk. 4 personers VFI redningsflåder ISO9650-1A-certificeret).
Bådføreren har erhvervsduelighedsbevis til fartøjet i det pågældende fartsområde efter de krav, der er fastsat af Søfartsstyrelsen.
Ved sejlads med skoler og børnehaver medbringes der et andet besætningsmedlem.
Sejlads på Gudenåen og Randers Fjord fra Tangeværket til Udbyhøj N.
Der må være op til 12 passagerer (inkl. bådfører) i bådene.
Bådene sejler i perioden fra og med uge 14 til og med uge 42. Der sejles fra solopgang til solnedgang.
Der må maks. være vindstyrke på 10 m/s.
Alle bærer redningsvest under sejlads.
Der sejles tæt på land.
Der er radiokommunikation ombord.
Der medbringes et kort over de lokale strandnumre langs Gudenåen, så redningsfartøjer fra Randers Brand og Beredskab kan lokalisere bådens position.
Der kan evt. medbringes en vandtæt indpakket smartphone/tablet med strandnummer og bådposition-applikation.
- VHF-DSC radio
- Håndholdt VHF
- Vandtæt mobiltelefon
- AIS-SART
- Nødraketter
- Tågehorn.
Der opbevares en ruteplan og passagerliste i administrationsbygningens fællesrum på Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. Der holdes kontakt til en medarbejder på Naturcentret ved sejladser.
Ved sejladser af eventkarakter, f.eks. småture på Fjordens Dag, vil der være fast landpersonel, der fører passagerlister og er landkontakt.
Bådføreren gennemgår sikkerhedsinstruktion for passagerne inden sejlads.
Alle tager redningsveste på, mens de stadig er på land eller i havnen og brug af disse gennemgås.
Ved "tæt på-hændelser" indkaldes bådføreren, en repræsentant fra Randers Naturcenter, de implicerede passager og deres eventuelle institution til en gennemgang af forløbet.
Ved ulykke indkaldes bådfører, en repræsentant fra Randers Naturcenter, en repræsentant fra passagererne eller deres institution eller organisation samt beredskabschefen i Randers Kommune, Natur og Miljø-chefen, en sikkerhedsrepræsentant fra Randers Kommune og Østjyllands Politi til gennemgang af ulykken.